Hvis regeringen får sit finanslovsudspil igennem, skal der skæres ned på mentorordningen. Indsatsen, der har til formål at hjælpe ledige i arbejde, har nemlig ikke vist sit værd. Det fastslår finansministeren overfor Avisen.dk
Og for én af de ledige, der har fået tildelt en mentor, skal regeringen være velkommen til at både skære i eller helt sløjfe ordningen.
Det er den 60-årige kontanthjælpsmodtager Karin Stevnhoved fra Valby, der har svært ved at se den højere mening i, at hun en gang om ugen skal mødes i en lille time med en kvindelig mentor fra kommunen.
- Det er da meget hyggeligt at have en mentor at snakke med, men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge hende til, siger Karin Stevnhoved.
Typisk mødes de på mentorens kontor, men mentoren har lagt op til, at de også kan mødes under andre omstændigheder eksempelvis over en kaffe i Kongens Have.
Ikke til megen nytte
En evalueringen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viste tilbage i marts, at mentorordningen slet ikke hjalp de ledige i arbejde.
Og det mønster ser ud til at være rammende for Karin Stevnhoveds situation.
- Jeg ved godt, at formålet er, at mentoren skal hjælpe mig med at finde et job, men jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne gøres, for jeg er kronisk depressiv, siger hun.
Evalueringen af indsatsen viste sågar, at dem, der ikke fik en mentor, klarede sig en lille smule bedre end dem, der fik en mentor, fortæller en af forskerne bag rapporten, seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, til Avisen.dk.
Den mentor, Karin Stevnhoved har i dag, er den anden mentor, som kommunen stiller til rådighed for hende.
- Først havde jeg fået en mentor, men vi passede overhovedet ikke sammen. Vi havde ikke kemi, og derfor gik det slet ikke, fortæller hun.
En mentor lige ned i hatten
Den mentor, som Karin Stevnhoved har i dag, har hun haft i to måneder, og de har fået et fint forhold, synes hun.
Mentoren er blandt andet god til minde hende om, at det er vigtigt at passe på sig selv.
Karin Stevnhoved er uddannet som kontorassistent og har siddet på kontor i flere år, men for fire år siden kom hun på kontanthjælp.
Det er for svært for hende at passe et arbejde, fordi hun både er svært plaget af diabetes og psykiske lidelser. Hvis der bliver krævet noget af hende på en arbejdsplads, resulterer det i, at hun går hjem og græder i flere timer.
- Jeg ser min mentor som en form for støtte for mig personligt, men jeg kan ikke se, hvordan jeg kan bruge hende rent arbejdsmæssigt, siger hun.
Faktisk forvirrer det hende meget at have fået en mentor, for normalt får man ikke noget foræret fra kommunen, forklarer hun.
- Det er ligesom en lille gave, som jeg gratis har fået lige ned i hatten, men jeg har ikke behov for det. Men det er da meget rart, siger Karin Stevnhoved.
Kommunen ville hjælpe hende langt mere ved at lade hende være i fred og tildele hende en førtidspension, mener hun.
Udfylder samme rolle som en ven
Om mentorordningen ligefrem er spild af skattekroner, vil Karin Stevnhoved ikke tage stilling til. For selvom hun ikke oplever, at pengene er fornuftigt givet ud i hendes tilfælde, kan det meget vel være, at det hjælper andre ledige, pointerer hun.
- Folk er jo meget forskellige. Min mentor spurgte mig for eksempel, om jeg havde brug hjælp til rengøring, men fysiske ting klarer jeg udmærket selv, siger hun.
Konkret har mentoren hjulpet Karin Stevnhoved med at skrive en ansøgning om at få tilskud til medicinudgifter.
- Selvom det da er positivt, at hun har fået mig i gang med ansøgningen, var det ikke så nødvendigt. En veninde kunne lige så godt have hjulpet mig, siger hun.
En del af de 500 millioner kroner, som regeringen vil spare på beskæftigelsesindsatsen, vil ramme mentorordningen.