Da arbejdsløse Dorthe Frimann fik at vide, hvem der skulle være hendes mentor, blev hun mildest talt forbløffet. Det var nemlig chefen for det team i kommunen, som afgør borgernes sager om førtidspension - herunder Dorthe Frimanns.
- Hvordan skal jeg kunne snakke fortroligt med en mentor om nogle dybt private problemer, hvis hun samtidig har en rolle, hvor hun kan bruge det imod mig? Jeg kan slet ikke forstå, at det kan være lovligt, siger Dorthe Frimann, som har været syg i systemet, siden hun blev ramt af et piskesmæld i en bilulykke i 2008.
Siden 1. januar 2014 har udsatte ledige, som ikke kan deltage i almindelig aktivering, haft ret og pligt til at få en mentor.
Mentorordningen står til at blive kraftigt beskåret i mange kommuner, hvis regeringen kommer igennem med deres finanslovsforslag, som forhandles i disse dage.
Dorthe Frimann er ikke den eneste, der har oplevet at få en mentor med en uheldig dobbeltrolle.
Avisen.dk har talt med flere personer, som har fået tildelt deres egen sagsbehandler som mentor. Og ifølge et notat fra videnshuset Cabi, der har undersøgt mentorordningen, tildeler 12 ud af 43 undersøgte kommuner i større eller mindre grad arbejdsløse borgere mentorer, som samtidig har en myndighedsrolle over for borgeren - altså for eksempel har magt til at sanktionere og trække den ledige i kontanthjælp.
Er mentoren på borgerens eller systemets side?
Men det kan være problematisk, lyder kritikken fra flere forskere.
- I den slags tilfælde bliver mentoren advokat for systemet i stedet for at være advokat for borgeren. Det er klart, at hvis man som borger tror, man har fået en mentor, der skal hjælpe i forhold til systemet, så kan der opstå nogle problemer. For eksempel kan de oplysninger, man har givet mentoren, blive brugt imod en, siger Thomas Bredegaard, som er lektor ved Aalborg Universitet og blandt andet forsker i beskæftigelsespolitik og aktivering.
Han tilføjer, at der er sket et skred i, hvad man forstår ved mentorrollen. Tidligere var en mentor typisk en medarbejder på en arbejdsplads, som hjalp med at støtte og fastholde udsatte borgere, som for eksempel var i virksomhedspraktik. Nu er det blevet mere almindeligt, at kommunens egne ansatte udfylder mentorrollen - blandt andet efter ret-og-pligt-loven blev indført, siger han.
Hvis mentoren oven i købet også er den, som skal kontrollere og sanktionere borgeren, går det ud over fortroligheden og tilliden, som er vigtig i et mentorforhold, understreger han.
- Hvis den personlige relation og tillidsbåndet forsvinder, får mentoren pludselig en anden rolle, og det er et problem, vurderer han.
Både hjælp og kontrol
Han bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.
- Det kan klart være en ulempe, hvis det er den selvsamme person, som borgeren betror sig til, som også skal sanktionere og vurdere, om personen står til rådighed. Men samtidig er det en dobbeltrolle, som sagsbehandlere altid har, nemlig at de både skal hjælpe og kontrollere, siger han.
Ifølge loven er det dog fuld lovligt for kommunerne at udråbe borgerens egen sagsbehandler som mentor. Kommunerne får refunderet 50 procent af mentorudgifterne af staten, uanset om de hyrer en ekstern mentor eller bruger en af deres egne ansatte. Der er dog lagt op til at afskaffe refusionsordningen for mentorstøtte i den finanslov, som forventes at blive vedtaget i denne uge.
Mere tid til hver enkelt borger
Thisted Kommune har helt systematisk valgt at lade sagsbehandlerne fungere som mentorer for deres egne klienter, når det handler om borgere i ressourceforløb og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Det fortæller Ann Frederiksen, som er beskæftigelseschef i Thisted Kommune.
- Vi har rigtig gode erfaringer med det. Det betyder, at hver sagsbehandler har færre sager og derfor kan følge den enkelte sag mere tæt. Og for borgerne betyder det, at de ikke skal til at opbygge en relation til endnu en kontaktperson, siger hun.
Hun kan sagtens se, at der potentielt kan være problemer i, at samme person både skal være myndighedsperson og mentor, men faktisk hører hun fra sagsbehandlerne, at det er nemmere at stille krav, når man også har en god og positiv relation til borgeren.
Ikke lyst til at snakke om private ting
Om borgeren oplever dobbeltrollen som positiv eller negativ afhænger i høj grad af, hvordan den enkelte kommune og sagsbehandler håndterer det, lyder det fra Anette Hansen.
Hun er seniorkonsulent ved Cabi og har været med til at udarbejde notatet, som evaluerer mentorordningen.
- Potentielt kan det være et problem, men det kan også være en fordel. Det kommer i høj grad an på, hvordan det bliver håndteret. Som borger kan det være svært at have samme tætte relation til en mentor, der har en myndighedsrolle, som hvis mentor udelukkende har mentorfunktionen. Måske har man ikke lyst til også at snakke om mere private ting, som alligevel kan være væsentlige i forhold til at arbejde sig tættere på arbejdsmarkedet, siger hun, og fortsætter:
- I og med at sagsbehandleren også har en kontrolfunktion, så vil det sandsynligvis blive en anden type relation med mere afstand. Men derfor kan det stadig blive en god relation, hvis der er stor tydelighed i forhold til hvilken rolle, mentoren har, og hvad der er formålet.