Sikkerheden er i top, når deltagerne i Varm På Is skal træne. Men alligevel kan det gå galt, og det gjorde det for sangerinden Dorthe Kollo, der har måtte udgå med en brækket arm, før det overhovedet kom igang.
- Jeg syntes, det kørte deruda , jeg var jo god. Men vi var lige færdige med træning, og så faldt jeg, da jeg stod og pjattede med min partner, fortæller Dorthe Kollo, der altså nu render rundt med armen i gips.
Derfor har hendes partner Ivan Kralik fået en ny partner i erhvervskvinden Anna Thygesen, som vi bedst kender fra PFA-sagen, hvor hun spillede en hovedrolle som Kurt Thorsens elskerinde.
- Jeg er glad for, at Anna kunne træde til. Og så er jeg glad for, at jeg får lov at være med i næste sæson istedet, lyder det fra Dorthe Kollo, der altså samtidig afslører, at TV2 allerede har planer om en sæson 2 af Varm På Is.