Ledelsen skruer ned for dialogen. Imens må de tillidsvalgte i stigende grad stumt nikke ja til planlagte budgetter, nedskæringer, moderniseringer og ledelsens idéer om efter- og videreuddannelse.

Sådan lyder resultaterne af den hidtil største undersøgelse af, hvordan det danske samarbejdssystem opleves blandt 8.562 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser.

Medarbejdernes repræsentanter mangler uddannelse for at matche en stadig mere professionel ledelse, konkluderer Henning Jørgensen, professor ved CARMA, Aalborg Universitet. 

”De bliver kørt bagud i samarbejds-systemet, fordi de ikke kan tage stilling til de ting, de får informationer om,” siger Henning Jørgensen.

Samarbejds-hvad-for-noget??

Samarbejdssystemet er aftalt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Det forpligter ledelsen til at orientere og inddrage medarbejdernes repræsentanter i arbejds-, personale- og arbejdsmiljø-forhold før der træffes beslutning.

61 procent af de tillidsvalgte føler sig i ringe eller mindre grad klædt på til at varetage deres arbejde, når det drejer sig om at tage stilling til budgetter og regnskaber.

I spørgsmål om, hvordan arbejdspladsen skal indrettes og styres, siger 56 procent, at de mangler uddannelse for at kunne varetage opgaven.

Du kan mene noget om rygning, Jensen!

”Det kan handle om hvilken strategi, man skal have i en institution med hensyn til efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Eller hvilken type medarbejdere, der skal ansættes fremover,” siger Henning Jørgensen. [pagebreak]

De tillidsvalgte har en oplevelse af, at man står dårligere i dag end for bare tre år siden, lyder det:

"Ledelserne bliver mere og mere selvstændig. Der gives medbestemmelse på forhold som rygepolitik arbejdsplaner. Men når det kommer til taktiske eller strategiske beslutninger i virksomheden, ligger de ofte uden for de tillidsvalgtes reelle medbestemmelse."

FTF: Et problem

Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey,er langt fra begejstret over udviklingen:

"Det er helt centralt, at man gør noget ved problemet. Der er nødt til at være en ordentlig dialog omkring, hvordan arbejdspladserne skal udvikle sig. Det har enorm betydning for engagement og produktivitet, at man har indflydelse på det arbejde, man laver."

Bente Sorgenfrey erkender, at de faglige organisationer står med et særligt ansvar, men betoner også arbejdsgiversidens medansvar:

”Vi kunne god tænke os, at lederne blev bedre introduceret til samarbejdssystemet, så de kunne bruge det ordentligt. Så der ligger også en forpligtelse i forhold til at lederne uddanner sig.”

Danske Regioner: Det er jeres eget ansvar

Men bolden ligger alene hos de faglige organisationer, der må ind i kampen, siger forhandlingsdirektør i Danske Regioner, Signe Friberg Nielsen.

”Hvis der er en frustration hos de tillidsvalgte, ser jeg det som noget, organisationerne bør tage på sig. Så er det dem, der mangler den dimension i deres uddannelse af tillidsrepræsentanterne,” siger Signe Friberg Nielsen, der uddyner:

”De får midler til uddannelse af tillidsrepræsentanterne. Hvis de ikke ser den udvikling, der sker, og hvordan de skal klæde dem på til at overskue arbejdet og komme til konstruktive inputs, så er det dem, der står med en opgave."

Hun er tvivlende over for, at en bedre uddannet skare af tillidsfolk nødvendigvis fører til mere effektivitet og produktivitet, sådan som Bente Sorgenfrey peger på.

”Det er svært at overskue, hvad det kunne have givet ledelsen, hvis tillidsrepræsentanterne var klædt bedre på,” siger Signe Friberg Nielsen.