Forestil dig en Nettobutik inden lukketid. Ved kassen sidder en kassedame, som har siddet i seks timer og scannet andre menneskers varer på tom mave. Hun har ikke spist noget den dag. Når arbejdsdagen er slut, forlader hun butikken, går ud på parkeringspladsen og falder i søvn – i sin bil, hvis hun er så heldig at have en.
En kassedame, der arbejder seks timer om dagen, seks dage om ugen får en månedsløn på knap 14.000 danske kroner. Og så skal der betales skat, husleje, børnepasning, mad og meget andet.
For nyligt skrev Los Angeles Times, at to tredjedel af medarbejderne i en af de helt store detailkæder i Californien, Kroger’s, har svært ved at få råd til basale ting som tag over hovedet og mad. Deres løn er simpelthen for lav.
Times’ udsendte havde talt med Jeanne, som går de fem kilometer hjem efter arbejdsdagen, fordi hun kun har råd til bussen den ene vej. Men så samler hun pant på vejen for at supplere sin ringe indkomst. Eller Robin, som også er kassedame, men sover i sin bil sammen med sin ni-årige søn, da hun ikke længere har råd til huslejen. Altså her i den første verdens højborg, spydspidsen for den frie verden, planetens førende industrination sover kassedamen i sin bil og samler flasker for at få råd til dagen af vejen.
Ingen ved skranken
Ja, det amerikanske arbejdsmarked har det vildt for tiden, og det mærker man også – dog i mindre grad - som forbruger. Forleden havde jeg en aftale med den lokale bankfilial en torsdag klokken 10. Da jeg kom derhen, var banken lukket, og kunderne stod undrende udenfor.
I flere dage var der ikke et øje i banken, dørene solidt låst, men så kom der en seddel i vinduet. Banken var simpelthen lukket på grund af mangel på medarbejdere. Jeg gik hen i en anden filial. Den var åben, men til gengæld var køen omkring halvanden time lang.
På nogle restauranter står der et skilt i døren om, at der er lukket for alt andet end takeaway, for der er ikke personale til at servere og rydde af. Stort set alle forretningsdrivende har et skilt i vinduet: ”Mangler medarbejdere – alle stillinger – ingen erfaring nødvendig”. Desperationens sprog!
Det er i øvrigt ikke blevet lettere for Jeanne at tage bussen til arbejde, for lige nu er op imod hver fjerde bus i Los Angeles aflyst på grund af mangel på chauffører. I løbet af corona-perioden har mange chauffører nemlig sagt op, en større andel ligger derhjemme med en positiv test, så et enkelt busselskab fortæller, at de lige nu desperat mangler mindst 568 buschauffører for at kunne få vagtplanen til at gå op. Men hvem melder sig til at køre i timevis gennem Los Angeles med utilregnelige passagerer, en stram køreplan hængende over hovedet og en løn på 17 dollars i timen?
Gamle med penge på lommen
Jeg har ringet til arbejdsmarkedskonsulent Robert Lee fra EDD, som er Californiens svar på en arbejdsformidling. Han må kunne svare på, hvorfor Los Angeles – og store dele af resten af verden - netop nu desperat mangler arbejdskraft.
- Først og fremmest skyldes det, at mange pensionerer sig i disse år. Folk, der har nået pensionsalderen eller er tæt på, har ofte penge på lommen, fordi ejendomsmarkedet har givet dem det, siger Robert Lee.
Men Covid spiller også en rolle.
- Mange mennesker er blevet hjemme fra arbejdsmarkedet i en periode for at passe børn eller et sygt familiemedlem, og de mangler også på arbejdsmarkedet, men i takt med at restriktionerne løftes, tror jeg, de vil vende tilbage, forklarer han.
I en periode har mange amerikanere på grund af Covid nydt godt af enhanced unemployment benefits, altså forhøjede arbejdsløshedspenge, men den aftale udløber til september i år, og så vil mange helt naturligt være økonomisk presset til at vende tilbage til jobbet – også selv om det måtte være lavtlønnet.
- Så skal folk nok vende tilbage til jobbet, men i en periode har folk tjent penge på at blive hjemme, siger han med et smil.
Det hele spiller sammen i et stort urværk: De ældre i vellønnede jobs forlader arbejdsmarkedet, og den yngre generation, som hidtil har siddet i dårligt betalte jobs, rykker op og efterlader et hul i arbejdsmarkedet. Det hul er i den dårligst betalte del.
- Det er det, vi kalder ”The great resignation”. At mange siger op og måske skifter til et bedre betalt job, og det job, de forlader, bliver ikke besat igen. Det er typisk det, vi kalder ”high-contact-positions” indenfor blandt andet rengøring, hotel og restaurant. Folk flytter simpelthen væk fra minimumslønnen. Hvis du går rundt i byen, kan du se skiltene med ”Help wanted” over det hele, siger Robert Lee.
Ekstrem husleje
Minimumslønnen er, som eksemplet med kassedamerne viser, ikke for sjov i USA. Selv om man har et fuldtidsarbejde, og måske endda arbejder to deltidsjobs, er det sjældent nok til at kunne få en økonomi til at løbe rundt, og det skyldes primært én faktor: Huslejen, forklarer Robert Lee.
- I gamle dage sagde man, at en tredjedel af lønnen skulle gå til husleje. I dag er det tal væsentligt højere, for huslejen er steget enormt i Los Angeles. Jeg synes, jeg har set et tal, der siger, at den gennemsnitlige husleje er steget 15% det seneste år, siger Robert Lee.
Når man har en arbejdsmarkedsforsker i røret i denne situation, fristes man til at spørge: Hvor skal det her ende? Robert Lee afviser at være spåkone, men han har alligevel et bud.
- Arbejdsgiverne bliver nok nødt til at betale deres ansatte noget mere snart, hvis de vil tiltrække arbejdskraft, men det er bare min egen mening. Hvordan det ser ud om et år, kan jeg ikke sige, men nu hvor Covid er på retræte, vil økonomien også forbedres.
På vej gennem byen efter mit interview med Robert Lee så jeg et skilt med følgende tekst: ”The world is short staffed. Be kind to those who showed up”.
Marie Varming er journalist og Avisen.dk's korrespondent i Los Angeles Foto: Privat