Mange cyklister kender den irriterende fornemmelse, når dækket punkterer. Og er man samtidig på vej på arbejde, bliver frustrationen bare endnu større.
Og når 60.000 danskere den 1. maj cykler til arbejde som et led i kampagnen “Vi cykler til arbejde” vil en del af dem sikkert opleve at blive ramt af en punktering.
Men de kan faktisk gardere sig, hvis de studerer himlen og DMI på mobilen, inden de sætter sig i sadlen. Der er nemlig større risiko for at punktere, når det regner. Det fortæller Kasper Lundtoft Bentsen, der er projektleder for “Vi cykler til arbejde”.
- At stikke en tør kniv igennem et dæk er svært, mens en våd kniv glider nemt igennem. Vandet fungerer som smørelse, og derfor trænger en våd flintesten også lettere ind i dit dæk end en tør. Og mange punkteringer sker lige efter et regnvejr, hvor stenene sætter sig fast på dækket, siger Kasper Lundtoft Bentsen.
Han anbefaler, at man kører med rimelig nye, holdbare kvalitetsdæk, som beskytter bedre mod punktering end gamle, slidte dæk.
- Du skal ikke undlade at cykle ud, fordi du er bange for en punktering. Gode, nye dæk nedsætter fx risikoen. Men du kan også overveje andre tekniske løsninger, så du bliver punkterfri. Du kan f.eks. få indlæg til dækket, skumkerner eller såkaldte ’tubeless’, hvor dækket er fyldt med selvlappende væske. Men det kan påvirke kørekomforten, siger Kasper Lundtoft Bentsen.
Cyklistforbundets cykelekspert, Magnus Lindhart fra Lindhart Cykler, bekræfter:
- Hvis man gør noget for helt at undgå punkteringer, så bliver det et kompromis. Den nemmeste måde at gøre det på er at sætte noget gods i, som er svært at punktere. Og det forøger typisk både rullemodstanden og vægten, så du kommer ikke til at se dem køre Tour de France med punkterfri dæk, for de kører hurtigere uden. Men det kan jo give rigtig god mening, hvis man pendler frem og tilbage hver dag, og det vigtigste for dig ikke er farten, men at du ikke punkterer, siger han.
Din punktering blev faktisk grundlagt for millioner af år siden. Den skyldes nemlig ofte flint. I kridttiden var Danmark dækket af hav – et levested for alt fra dinosaurer til mikroskopiske dyr og planter. Man mener, at flint er dannet af bittesmå skeletter fra kiselsvampe, som dalede ned på havbunden dengang for millioner af år siden og blev til forsteninger kapslet ind i kridtlaget.
Efter gletsjernes huseren blev flinten spredt, så der nu er flint i alle jordlag fra senere tider og ofte også i asfalten.
- Vi kan ikke undgå flinten, men jeg synes alligevel, du skal cykle til arbejde, og skulle uheldet være ude, har du selvfølgelig en ekstra slange og en pumpe med i rygsækken sammen med regntøjet. Det er i hvert fald det gode råd, siger Kasper Lundtoft Bentsen.