Danmark har meget få langtidsledige sammenlignet med andre lande. Det viser en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd, AE.
Læs også: Et dansk mirakel: Få langtidsledige efter jobmassakre
Opskriften er et velfungerende arbejdsmarked. Ifølge chefanalytiker Erik Bjørsted er særligt tre ting afgørende. Skrappe rådighedsregler, at det er nemt for chefer både at hyre og fyre ansatte og sidst, men ikke mindst, vores relativt høje dagpenge- og kontanthjælpssatser.
Hyppige rådighedssamtaler med arbejdsløse er en del af succesopskriften, forklarer Erik Bjørsted.
- Det holder dem til ilden. Den her blotte ‘trussel’ om, at man skal til samtale i jobcentret, har en motiverende effekt, forklarer Erik Bjørsted.
Chefer tør tage chanchen
Men rådighedssamtaler kan ikke stå alene. Det er helt afgørende, at det er nemt for chefen at fyre sine ansatte.
- At man kan fyre medarbejdere uden de helt store omkostninger, gør, at arbejdsgiverne er mere villige til at tage chancer og for eksempel oprette nye stillinger. Det kommer de arbejdsløse til gode, siger Erik Bjørsted.
En konstant strøm af jobåbninger forklarer også, hvordan vi i Danmark kan have en stigning i antallet af ledige, men ikke en tilsvarende stigning i antallet af langtidsledige.
Selv om vi har oplevet næsten en fordobling i antallet ledige siden 2008 - fra 3,5 procent af arbejdsstyrken i 2008 til 7,2 procent i 2013 - har gennemslaget - de ledige der falder ud i langtidsledighed - været på 36,9 procent.
Det er markant lavere end i resten af EU og de gældsplagede lande, hvor gennemslaget har været på 60 procent eller over.
Uddannelse er et stærkere våben
En anden central pointe fra den nye analyse er, at der tilsyneladende ikke er nogen stærk sammenhæng mellem høje kompensationsydelser og manglende motivation i forhold til at skaffe sig et job.
- Det bliver ofte påpeget, især fra politisk hold, at høje ydelser skulle få folk til at miste motivationen i forhold til at søge job. Alt tyder på, at den sammenhæng ikke er så stærk, som den bliver gjort til i debatten. Tværtimod, fortæller Erik Bjørsted.
Det er snarere uddannelse, eller mangel på samme, der resulterer i langtidsledighed. Det er nemlig primært ufaglærte, der har sværest ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
Hvor 2,5 procent af akademikerne og 4,3 procent af de faglærte var ledige i mere end halvdelen af året i 2011, var det samme tilfældet for hele 14 procent af de ufaglærte.
- Det interessante er, at faglærte faktisk har lidt større kompensationsgrad (får mere i dagpenge, red.) end ufaglærte. Alligevel er de ikke ligeså ramt af længerevarende ledighed som ufaglærte, forklarer Erik Bjørsted.
- Det viser mig, at uddannelse er et langt stærkere våben i forhold til at få folk i job end truslen om at sænke både dagpenge og indføre et kontanthjælpsloft. For svage grupper tror jeg faktisk, at sænkede ydelser kan have den stik modsatte effekt, siger Erik Bjørsted.