Hvorfor lader man sig rive så meget med af, hvor mange gange en læderbold, der sparkes rundt mellem 22 mand på en stor græsplæne, ender i det ene eller andet mål?
Er det i grunden ikke ret… fjollet det hele?
Nej da! Lyder det prompte svar fra lektor i medievidenskab Bo Kampmann Walther, der har beskæftiget sig med fodbold i årtier:
- Det er ikke spor fjollet. Det er livsnødvendigt. Det er livets salt. Fodbold er Gud. Sådan er det, kære venner, nærmest udbryder han overfor Videnskab.dk.
Bo Kampmann Walther er, bør det nok tilføjes (hvis du da ikke allerede har gættet det), en del af den fodboldfanatiske menighed. Han forsker ved Syddansk Universitet, har skrevet flere bøger om fodbold, og så er han fast fodboldskribent for Dagbladet Information.
En mere eller mindre udbredt forklaring går på, at vi nu – og ja, siden 1980’erne – har gjort op med de store fortællinger om religion og myter, der kitter samfundet sammen. Det er den tilstand, der af et utal af filosoffer og samfundsforskere oftest beskrives som postmoderne:
- Meget hurtigt og populært sagt går fortællingen på, at samfundet er blevet en slikbutik, hvor vi bekender os til, hvad vi vil, og hvad der lige passer os, fordi vi har fået så mange valgmuligheder. Mange har hæftet sig ved, at fodbolden har etableret sig som en erstatningsreligion i den sammenhæng, fordi fodbolden giver et fast holdepunkt, hvor en spade er en spade, og det handler om at score mål, forklarer Bo Kampmann Walther.
Henrik Høgh-Olesen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor han forsker i evolutions- og adfærdspsykologi. Selvom han er lidt skeptisk overfor spørgsmålet, tør han godt give sit bud på, hvorfor fodboldfans er så investerede i deres hold.
- Nøglebegreberne er for mig at se stammepsykologi og identifikation, siger Henrik Høgh-Olesen.
- Vi har altid orienteret os i grupper og stammer. Sådan var det for vores forfædre i stenalderen, i antikken, i middelalderen, og sådan er det også i det 21. århundrede.
- Jeg kendte en italiener, der ikke ville vise sig på gaden i sit boligområde i Danmark, hvis Italien havde tabt til Danmark i fodbold. Han var bange for, at vi ville grine af ham, fortæller Henrik Høgh-Olesen og forklarer:
- Det, der sker for stammens repræsentanter, som i dette tilfælde er dit fodboldhold, det rammer også dig, fordi du identificerer dig med din stamme og har investeret dit engagement i den, forklarer Henrik Høgh-Olesen:
- Derfor er det også en plet på din ære, når dit fodboldhold klarer sig dårligt. Det må du stå på mål for. Omvendt kan du tillade dig at ride med på bølgen, når I vinder.
Bo Kampmann Walther er selv lidt træt af at skulle forklare fodboldens store tiltrækningskraft som et afledt fænomen af andre ting som mangel på religion i vores liv eller dum stammepsykologi.
- For mig er det mere interessant at se på, hvad der i sig selv gør forskellige spil og sport fascinerende og dragende, siger han.
Ifølge ham er fodboldens styrke dets enkle regler og de ekstremt mange muligheder, der er i spillet konstant.
- Fodbold er et meget tumultagtigt og kolbøtteagtigt spil, og det kaos overføres som en afledt effekt til tilskuerne, lyder det fra Bo Kampmann Walther:
- Min teori går så på, at det er de mange muligheder i spillet, der tænder de store følelser i os. Det er uforudsigeligt, hvad der sker, og det gør, at vi hele tiden sidder på kanten af sædet på stadion eller sofaen derhjemme.
Læs også:
Hvorfor har mennesket behov for religion
Forskere: Fodbold bliver endnu mere underholdende frem mod 2030