Shia-lederne Sistani, Sadr og Hakim:

USA samarbejder med Hakim, men nægter at have noget med Sadr at gøre, og Sistani vil ikke have noget at gøre med dem.

Stormufti Ayatollah Ali al-Sistani:

Al-Sistani er en af kun fem nulevende stormufiter og er den øverste lærde inden for shia-islam i Irak. Under Saddam Husseins styre holdt al-Sistani lav profil, men siden krigens start har han haft et meget aktiv rolle i politik. Al-Sistani går ind for ikke at blande religion og stat og afviser at indføre et præstestyre som i Iran.

Han blev tidligere rost meget af USA for denne holdning, men har siden invasionen af Irak været en kraftig kritiker af USA, og han nægter at samarbejde med amerikanerne.

I 2003 blev al-Sistanis hus belejret af tilhængere af Moqtada al-Sadr, som krævede at han forlod landet, og anderkendte Sadr som stormufti. Al-Sistani nægtede at forlade Irak og har siden vist sig som den stærkeste shiamuslimske kraft.

Men den seneste tid er hans indflydelse mindsket i trit med, at volden i Irak er tiltaget. Al-Sistanis opfordringer til at stoppe volden har ikke kunne slå igennem hos shiamuslimerne.

Abdul Aziz al-Hakim:

Hakim er leder af shiamuslimernes største og bedst organiserede parti, Det Øverste Råd for den Islamiske Revolution (SCIRI). Han har tætte bånd til præstestyret i Iran og taler for oprettelsen af en shiamuslimsk stat i det sydlige Irak.

Samtidig samarbejder han med USA og har flere gange mødtes med George W. Bush. Han var før dannelsen af den irakiske regering topkandidat til en post, men er ikke gået ind i politik, fordi det blev besluttet ikke at have imamer i regeringen.

Moqtada al-Sadr:

I sidste uge var al-Sadr på forsiden af nyhedsmagasinet Newsweek med overskriften ?Den farligste mand i Irak?. Al-Sadr er med i den ledende koalition i al-Malikis regering, men ses som inspiratoren til en stor del af den shiamuslimske vold. Baker-rapporten sammenligner al-Sadr med Hizbollah i Libanon på den måde, at han opbygger et politisk parti, som sidder i regering, og så har en milits, som opererer uafhængigt ved siden af.

Al-Sadrs indflydelse er størst i Bagdad, hvor han kontrollerer store dele af byens fattige shiitiske kvarterer. Da en amerikansk tolk blev kidnappet i sidste måned omringede amerikanske styrker store dele af Sadr City, hvor man mente, at han blev holdt fanget. Men premierminister al-Maliki har brug for Sadrs støtte politisk, og han tvang amerikanerne til at trække sig ud af bydelen.

Sunni-lederne Hashimi og Dhari:

Det er lidt tåget, hvem der styrer det sunnimuslimske oprør, men Baker rapporten udpeger to nøglepersoner.

Tariq al-Hashimi:

Som vicepræsident og leder af Iraks Islamiske Parti er han den højst placerede sunni i Irak. Han er stærkt imod at dele Irak op i forskellige lande baseret på de tre store befolkningsgrupper. Det er en løsning, som specielt kurderne i nord foretrækker. Problemet med den model, set fra et sunnimuslimsk synspunkt, er, at alle naturressourcerne ligger i områder, der er beboet af kurdere og shiamuslimer.

Al-Hashimi vil også have fjernet alle shiitiske militsfolk fra de irakiske sikkerhedsstyrker. Hashimi har bred opbakning blandt sunnimuslimer, som oftest er meget irakisk nationalistiske. Men selvfølgelig i et Irak, som de leder. Tre af Al-Hashimis søskende er blevet myrdet af shiamuslimske dødspatruljer inden for de sidste par måneder.

Sheik Herith al-Dhari:

Al-Dhari er leder af Muslimske Lærdes Organisation i Irak, som er den mest indflydelsesrige sunni-organisation i landet. Han udtaler sig ofte imod USA og den irakiske regering. For nyligt blev der udsted en arrestordre på ham, for at have opfordret til vold og terrorisme. Det skabte forargelse blandt sunnimuslimer over hele Irak. Han menes at være en af de ledende figurer i det sunnimuslimske oprør, som har resulteret i en reel borgerkrig i Irak.