Da jeg erfarede om underskriftsindsamlingen til støtte for Michael Rasmussen, sendte jeg omgående en underskrift. Og andre mener åbenbart det samme, for der er i skrivende stund 48.879 underskrifter. Efter de mange afsløringer af doping er det nærmest blevet et mantra, at er der ryttere i de store løb, der kører meget hurtigt, er de sikkert dopede. For ellers kan det ikke lade sig gøre, hvilket endog mange læger hævder.
Hårdt arbejde
Selvom jeg er cand. mag. i dansk og historie - og altså ikke mediciner - vil jeg hævde, at lægerne tager grundigt fejl. De fleste læger er rekrutteret fra de øverste socialgrupper, og de kender derfor kun lidt til arbejdsmedicin og intet til mange arbejderes dagligdag. Ordet arbejder skal her forstås helt bogstaveligt - folk med hårdt fysisk arbejde og derfor typisk klædt i blåt tøj eller udtrykt på engelsk: blue collar .
En smed, tømrer, havnearbejder, lastbilchauffør og så videre med en otte timers arbejdsdag, og som endda har cyklet til og fra arbejde, kan være udsat for lige så stor fysisk belastning, som en cykelrytter efter 200 kilometer i sadlen. Når cykelrytteren er i mål, får han forplejning, får massage og så videre, hvorimod en i blå trøje må klare sig uden alt dette.
Det er velkendt, at der i perioden efter krigen og frem til 1980 erne blev drukket rigeligt med øl og brændevin på danske arbejdspladser, så man kan sige, at den blå trøje var dopet. Men alkohol fremmer ikke præstationerne, tværtimod!
Uvidenhed
Mange fik arbejdsskader, inden de var fyldt 20. Jeg begyndte at køre lastbil i 1966, og der var mange chauffører dengang, der fik en diskusprolaps, inden de var fyldt 24 år.
Da jeg var 40 år, havde jeg seneskedehindebetændelse i venstre ankel og blev i forbindelse med en arbejdsskadeserstatning undersøgt af en læge. Han kunne ikke se, at mine ben var belastet af arbejdet og det på trods af åreknuder i højre ben og ingen i venstre. Hvorfor? Jo, det er højre fod, der tramper på gaspedalen og bremsepedalen, hvorimod den venstre tramper på den tunge kobling.
Et eksempel på, at læger er totalt uvidende om de fysiske belastninger, som arbejdere udsættes for. Der har aldrig været prestige i forskning i muskler og sener, derfor kender læger utroligt lidt til, hvad kroppen kan klare af fysiske belastninger.