Ingen soldater kom til skade, da to danske militære busser og en militær lastbil stødte sammen i Tjekkiet tidligt tirsdag morgen.
Ulykken skete i forbindelse med, at soldater fra den Kongelige Livgarde er på øvelse i Tjekkiet.
Soldaternes køretøjer stødte sammen i glat føre. Ifølge Hærens Operative Kommando er der sket skade på busserne, men ingen personer er kommet noget til ved uheldet.
Busserne og lastbilen kommer fra Det Danske Internationale Logistikcenter i Vordingborg, og de transporterede soldater er fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte.
Soldaterne er allerede tirsdag formiddag videre i programmet og i gang med de planlagte øvelsesaktiviteter i Tjekkiet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.