Den danske regering har lagt sig fladt på knæ for Kina, fordi man ikke vil stå i vejen for en klimaaftale i Bella Centret.
Det mener leder af foreningen Guchusum, Ngwang Woeber, der organiserer tidligere politiske fanger i Tibet.
"Da jeg i går aftes hørte nyheden om den danske udmelding, blev jeg meget ked af det. Jeg forstår godt, at den danske regering vil være gode værter for klimatopmødet, men det klæder altså ikke et ellers 'stort' land som Danmark, at føje kineserne. Det er uetisk og umoralsk," siger Ngwang Woeber til Newspaq.
"At den danske regering kommer med den her erklæring netop nu indikerer, at den kinesiske regering ligger hårdt pres på Danmark, fortsætter han.
Reaktionen kommer efter det i går kom frem, at regeringen har givet en række indrømmelser, fordi Kina de seneste seks måneder har spændt ben for dansk erhvervsliv. Straffeaktionerne startede efter Danmark bød Dalai Lama velkommen på et officielt besøg.
Udenrigsminister Per Stig Møller har udtalt, at aftalen er kommet i hus for at beskytte dansk erhvervsliv, men til Klimaforum i DGI-byen, hvor forkæmpere for klimaet i Tibet i mødes, er de ikke i tvivl. Danmark føjer Kina for at øge chancerne for et ambitiøst kinesisk klimaløfte, når topmødet i næste uge går ind i sin afgørende fase.
Til daglig lever Ngwang Woeber i det nordlige Indien som munk, men i disse dage befinder han sig i Danmark for at gøre opmærksom på de miljøproblemer som Tibet kæmper med.
Klimaforandringer rammer nemlig i disse år især de tibetanske gletschere, der forsyner store dele af Sydøstasien med rent drikkevand. Han medgiver derfor, at det er enormt vigtigt, at regeringen gør alt hvad den kan for at få imødekomme kinserne.
"Men det må ikke ske på bekostning af det tibetanske folk. Det underminerer grundlæggende principper som demokrati og menneskerettigheder," lyder det fra Ngwang Woeber, der bærer en traditionel mørkerøde munkdragt.
Tibetanere er svære at gøre vrede - det ligger simpelthen ikke til den buddhistiske levevis - men da Newspaq torsdag formiddag møder Ngwang Woeber finder man mere end en antydning.
"Der sidder lige nu omkring 6.000 politiske fanger i Tibet. Det viser, at der er åbenlyse årsager til vores kamp for frihed," slutter han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.