Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea har ikke tyngde nok til, at den alene kan bruges til at afgøre asylsager.
Det mener Anne Mette Kjær, som ved Aarhus Universitet forsker i afrikansk politik og regeringsførelse.
- Efter min bedste vurdering holder præmissen for rapporten - at der er mangel på ny information om tilstanden i Eritrea - ikke. Der er masser af kilder, også troværdige kilder, siger hun til Ritzau.
Forskeren har hele tiden haft svært ved at se behovet for en dansk fact finding mission i Eritrea, og resultatet har ikke overbevist hende.
- De eksisterende kilder, jeg har set, er enstemmige, når de konkluderer, at der er god grund til at flygte, påpeger hun og konstaterer:
- De kilder, rapporten burger, er primært kilder, man vil kunne trække på herhjemmefra. Eksempelvis laver ambassader jævnlige landeanalyser.
Søndag erklærede rapportens eneste navngivne kilde, den britiske professor Gaim Kibreab, at rapporten giver et misvisende billede af hans syn på situationen i det østafrikanske land.
Og selvom rapporten også bygger på besøg i Eritrea og nabolandet Etiopien, mener Anne Mette Kjær, at den har metodiske problemer.
- De har citeret de folk, de har snakket med, og de har skrevet, at de har set, at der sidder mange folk på caféerne. Hvad kan man konkludere ud fra sådan en information, spørger forskeren og understreger:
- Man bør støtte interviews og observationer med sekundære kilder. Det er det, vi lærer vores studerende. De har ikke trukket på de eksisterende rapporter.
- Det virker lidt ubehjælpsomt, når de siger, at to ambassader siger sådan, men en anden ambassade siger noget andet. Så virker det, som om man ikke kan konkludere noget, men det kan man sagtens.
- Freedom House (amerikansk organisation, red.) siger for eksempel, at der er massiv politisk undertrykkelse, konstaterer Anne Mette Kjær.
Hun påpeger, at adskillige organisationer som Human Rights Watch, International Crisis Group og Transparency International har skrevet kritiske rapporter om Eritrea.
- Det er organisationer, som er anerkendte og almindelig brugt, konstaterer forskeren.
Hvad tænker du om, at man vil bruge den her rapport som vidensgrundlag for at afgøre asylsager?
- Det, synes jeg, er for skrøbeligt, vurderer hun.
Det er en markant stigning i antallet af asylsøgere fra Eritrea, der er baggrund for Udlændingestyrelsens rapport om forholdene i landet. I år er omkring 2200 asylsøgere fra Eritrea kommet til Danmark mod blot 98 sidste år.
/ritzau/