100.000 danskere over 65 arbejder stadig. Men mister de jobbet, og gerne vil finde et andet, er de væsentligt ringere stillet end deres yngre kolleger. De kan nemlig ikke få hjælp fra a-kassen.
Den måned, de er fyldt 65 år, er de blevet smidt ud af a-kassen. Sådan er loven.
Den lov går Ældre Sagen nu i Højesteret for at få ændret. Ældre sagen mener, det er aldersdiskrimination. Højesteret har accepteret at tage sagen, fordi en er af principiel karakter.
Sagen kører mod Beskæftigelsesministeriet på vegne af et 69-årigt medlem af Ældre sagen, der mod sin vilje blev meldt ud af a-kassen som 65-årig.
”Det er en sag af allerstørste principiel betydning. Der må ikke forekomme nogen form for aldersdiskrimination i Danmark,” siger direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.
Loven betyder at man automatisk bliver meldt ud senest samme måned, som man som 65-årig får ret til folkepension.
”Det er helt utroligt, at der er den aldersgrænse i en tid hvor ældre opfordres til at blive på arbejdsmarkedet. Politikerne presser i stigende grad ældre til at blive på arbejdsmarkedet. Der er i dag over 100.000 mennesker over 65 år på arbejdsmarkedet og fremover bliver der flere,” siger Bjarne Hastrup.
A-kassen er ikke en del af arbejdsmarkedet
I oktober tabte Ældre Sagen ellers sagen i Østre Landsret. Landsretsdommerne mente, at a-kasserne er en "social foranstaltning". Derfor dækker EU-reglerne om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet ikke.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil på grund af den verserende retssag ikke kommentere på, hvad hun mener om ældres ret til a-kassemedlemsskab.
"Sagen er anket til Højesteret, og nu må vi afvente Højesterets dom i sagen," siger Mette Frederiksen.
Ældre Sagen har nu bedt Højesteret om at stille en række spørgsmål til EU-Domstolen. Ældre Sagen vil have, at EU-domstolen selv skal tage stilling til, om a-kasser er en del af arbejdsmarkedet.
I A-kassernes Samvirke, der er brancheorganisation for alle a-kasser, vil man ikke tage stilling i sagen mellem Ældresagen og beskæftigelsesministeriet.
Men direktør Verner Sand Kirk mener, det er et problem, at man opfordrer folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, men at de samtidig ikke kan beholde der a-kassemedlemsskab.
Arbejdsløse ældre kan snyde
Men der er flere økonomiske udfordringer i en ændring. For det første får man udbetalt folkepension, når man bliver 65 år. Så der er brug for særlig lovgivning, hvis ældre ledige ikke skal hæve både dagpenge og folkepension samtidig.
For det andet er der, hvad Verner Sand Kirk kalder ”en betydelig spekulationsrisiko”. Man får omkring 200.000 kroner på dagpenge om året, men kun 100-140.000 kroner i folkepension alt efter om man er gift eller enlig.
I Ældresagen mener Bjarne Hastrup ikke, der er stor risiko for spekulation.
”Der er jo kraftige rådighedskrav, om man bliver sendt i aktivering eller skal tage et arbejde. Vi mener, det helt klart er mennesker, der gerne vil have et job, der vil vælge at blive i a-kassen. Vi forestiller os også, at hvis man afskaffer 65-års reglen, skal det indrettes sådan, at man ikke kan hæve dagpenge og folkepension samtidig,” siger Bjarne Hastrup.
Han peger på, at medlemskabet ikke bare handler om muligheden for at få dagpenge, men adgangen til hele apparatet i a-kassen, om rådgivning og jobformidling.
"Det er nu arbejdsstyrken skal øges til der kommer gang i beskæftigelsen igen. Så jeg synes, at politikerne skylder os noget."