De danske forbrugere risikerer at blive snydt for prisfald på en pakke smør eller en pose Matador Mix, selvom regeringen og Enhedslisten med finanslovsaftalen vil gøre de usunde varer billigere.
Ved at fjerne afgiften på fedt og droppe en planlagt stigning i sukker-afgiften, vinker staten farvel til indtægter på 2,37 milliarder kroner.
Men i stedet for at komme skatteborgerne til gode, risikerer pengene i større eller mindre grad at havne i supermarkederne og butikkernes lommer.
Det vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.
- Priserne falder normalt svagt og utrolig langsomt, når der er grundlag for et prisfald. Omvendt stiger priserne hurtigt, hvis vi får højere afgifter eller dyrere råvarer. Så der er helt klart en fare for, at vi ikke får den fulde prisnedgang, siger han til Newspaq.
Han henviser til priserne på brød, der steg kraftigt som følge af at råvarepriserne på korn steg voldsomt i 2007-2008. Men da de faldt igen blev forbrugerne i den sidste ende snydt for prisfald i butikkerne.
Det fik Konkurrencestyrelsen til at undersøge, om der var tale om et priskartel. I sidste ende konstaterede myndigheden, at konkurrencen på området ikke fungerede herhjemme.
- Man kan sagtens forestille sig, at det samme vil være gældende igen, at vi ikke får den fulde prisnedgang. Og pengene vil typisk havne i supermarkederne og butikkernes lommer. Det skete i 2007 og 2008, da priserne på korn faldt, siger Henning Otte Hansen.
Hos Forbrugerrådet vil afdelingschef Vagn Jelsøe holde øje med, om priserne på sukker- og fedtholdige varer falder igen, sådan som de bør på et frit marked.
- Der er alt mulig grund til at holde øje med, om priserne nu også falder i detailhandelen. Vi har jo tidligere set, at det ikke er sket, når prisforhøjelserne er faldet væk igen, siger han til Newspaq.
Staten indkasserer i dag 16 kroner per kilo mættet fedt i fødevarer. Og 23,75 kroner per kilo sukker eller chokolade, som butikkerne sælger.
Forleden lovede de konkurrerende supermarkedsgiganter Coop og Dansk Supermarked at sænke priserne igen efter 1. januar, når afgifterne frafalder med finansloven for 2013.
Men hvordan priserne vil udvikle sig i hele detailhandelen er svært at spå om, mener Vagn Jelsøe.
- Vi har et notorisk problem med konkurrencen i den danske detailhandel, som betyder, at vi har priser, som er mindst fem procent højere end i sammenlignelige europæiske lande, selvom man renser tallene for skatter, afgifter og velstand. Så jo, vi kan godt frygte, at priserne ikke falder, siger han.
Hvis det viser sig, at priserne på de søde og fedtholdige sager bliver, hvor de er efter nytår, så kan politikerne bag finansloven ingenting gøre ved det.
- Vi har ikke et system i Danmark, hvor politikerne dikterer, hvad ting skal koste i butikkerne. Det tror jeg heller ikke, vi skal ønske os. Vi har et system, som er afhængigt af, at konkurrencen i detailhandelen fungerer. Og det er den eneste garanti for, at priserne falder derned, hvor de skal, når omkostningerne falder. Ellers må konkurrencemyndighederne overveje, hvad der skal til, siger Vagn Jelsøe.