23.000 danske soldater deltog i FN's fredsbevarende styrke på Cypern under og efter borgerkrigen mellem græske og tyrkiske cyprioter.
Men størstedelen af dem falder igennem et hul i en ny lov, der gør det lettere for soldater med den psykiske lidelse post-traumatisk stress at få erstatning.
Loven forventes vedtaget af Folketinget i marts. Problemet er bare, at forældelsesfristen er 30 år, hvilket afskærer blandt andre Cypern-veteraner fra at være med i ordningen.
"Det er uanstændigt," siger Erik Tonny Hansen, formand for foreningen Cypern-Veteranerne.
Hvis loven som forventet bliver vedtaget i år og træder i kraft med det samme, betyder det, at kun Cypern-veteraner, der har været udsendt fra 1984 og frem, får glæde af loven. De, der har været udsendt fra 1964 til 1983, får en lang næse. Hovedparten af dem er stadigvæk i live.
"Politikerne tror måske, at det var fredeligt, men det var det ikke. 24 danske FN-soldater mistede livet på Cypern. Det er forskelsbehandling, hvis ikke alle omfattes af loven," siger formanden for Cypern-veteranerne.
"Det er forrykt"
Den nye lov afskaffer en omdiskuteret seks-måneders-regel, der har forhindret veteraner i at få erstatning for post-traumatisk stress.
Reglen betyder, at soldater i dag skal kunne bevise, at de har været ved lægen senest seks måneder efter hjemkomsten med symptomer på lidelsen. Det er de færreste, der kan det.
Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) efter pres fra blandt andre Balkan-veteraner og politikere i Forsvarsudvalget fremlagt en ny lov.
Med den i hånden kan en soldat bruge en ny psykiatrisk speciallægeerklæring som bevis, så længe den bekræfter, at hans psykiske lidelse hænger sammen med den mission, han har været på.
Men som lovforslaget ser ud nu, kommer loven altså kun til at gælde for visse soldater, og det var ikke meningen. Det mener i hvert fald en af de Balkan-veteraner, der har stået bag demonstrationer mod seks-måneders-reglen.
"Det er forrykt. Den hårdeste periode på Cypern var under den tyrkiske invasion i 1974. Der skal ikke skabes et a- og et b-hold blandt veteraner," siger Christian Ring.
Flyttede lig væk fra minefelt
Poul Rosenkjær var FN-soldat på Cypern fra 1974 til 1976.
"Fem af dem, jeg blev sendt ud med, kom hjem i en kiste," siger han.
Den 60-årige veteran har ikke selv ar på sjælen, men han forstår godt, hvis andre har.
"Da vi kom hjem, skulle vi tjekkes på Rigshospitalet. Men det eneste lægerne tjekkede var, om vi havde alle arme og ben. Der var ingen psykologhjælp dengang," forklarer han.
Poul Rosenkjær har selv gravet et projektil, der var tiltænkt ham, ud af en sandsæk. Han har også været med til at flytte lig væk fra et minefelt. Efter hans mening skal et årstal ikke have lov til at bestemme, hvor let det er at få erstatning.
"Det ville være mere rimeligt, hvis alle veteraner fik de samme rettigheder," siger han.
Alle Folketingets partier støtter den kommende lov. Enhedslisten mener dog, at forældelsesfristen bør ses efter i sømmene og har derfor spurgt beskæftigelsesministeren, om det er muligt at ændre eller helt at fjerne fristen.
FN's fredsbevarende mission på Cypern, UNFICYP, begyndte i 1964 for at forhindre yderligere kampe mellem det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund på øen.
I 1974 efter et statskup til fordel for Grækenland og en efterfølgende militær invasion fra Tyrkiet tog tyrkiske tropper kontrol over den nordlige del af øen.
Siden 1974 har der været våbenhvile på Cypern. Øen er delt i to af en våbenhvile-linje på 180 kilometer. UNFICYP overvåger linjen og sørget for at opretholde en stødpude-zone mellem de tyrkisk-cypriotiske styrker i nord og de græsk-cypriotiske kræfter i syd.
Trods våbenhvilen registrerer FN i snit 1.000 hændelser i stødpude-zonen hvert år.
Den danske mission på Cypern sluttede i 1994.
Kilde: UNFICYP