Når Chelsea onsdag spiller finalen i Europa League mod portugisiske Benfica, må den engelske fodboldklub undvære et af sine stærkeste offensive kort.
Belgieren Eden Hazard bliver ikke klar til at spille, efter at han blev skadet i weekendens 2-1-sejr over Aston Villa i Premier League.
Det fortalte Chelseas manager, Rafael Benitez, tirsdag på et pressemøde i Amsterdam, hvor finalen skal spilles.
- Hazard kommer ikke til at være til rådighed, siger manageren ifølge nyhedsbureauet AFP.
22-årige Eden Hazard var ellers rejst med truppen til Amsterdam.
Der er også tvivl om anfører John Terry, som blev ankelskadet mod Aston Villa.
- Vi vil prøve at se, hvordan han har det. Men vi beslutter det i morgen, siger Rafael Benitez.
Europa League-finalen er Chelseas sidste mulighed for at vinde en titel i denne sæson.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.