Hvis regeringen vælger at sætte en prop i boligejernes populære fradrag for reparationer i hjemmet, så koster det 5.000 job i byggeriet.
Sådan lyder ræsonnementet hos Dansk Byggeri på baggrund af de senest tilgængelige tal for 2012, hvor BoligJob-ordningen kostede skatteyderne omkring 350 millioner kroner.
- Det er jo en ordning, der skaber aktivitet, og en række arbejdspladser, som ellers ikke ville være blevet skabt. Det er rigtigt, at man også kommer til at give fradrag for noget, der ville være blevet udført alligevel. Men alle ordninger har et dødvægtstab, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius til Newspaq.
Ifølge en rundspørge udført af Ugebrevet A4 er der ikke længere et urokkeligt flertal i Folketinget bag en videreførelse af ordningen, som blev indført under den daværende VK-regering i juni 2011 og præsenteret som et tiltag for at styrke beskæftigelsen og bekæmpe sort arbejde.
Regeringspartierne S og R er sammen med SF og Enhedslisten enten skeptiske eller modstandere af at videreføre ordningen. I blå blok med V, K, DF og LA er der stemning for at fortsætte ordningen, som tusindvis af boligejere bruger, når de har håndværkere, vinduespudser eller gartner i huset.
Enhedslisten og SF lægger op til en mere grøn ordning, hvor energibesparende tiltag som eksempelvis udskiftning af ruder, bedre isolering og solpaneler kan blive fradragsberettiget.
I så fald bør fradraget, som i dag ligger på 15.000 kroner af løn-udgifterne til arbejder i hjemmet, hæves til 25.000 kroner, hvis politikerne ønsker den samme aktivitet som i dag, mener Dansk Byggeri.
- Vi vurderer, at færre boligejere vil bruge en grøn ordning, fordi energieffektiviseringer generelt har et større omfang. Til gengæld vil den enkelte bruge ordningen i større udstrækning. Og hvis man ønsker at bevare en beskæftigelseseffekt på 5.000 job, så skal man sætte fradraget op til 25.000 kroner, siger Torben Liborius.
Boligjob-ordningen bliver en central del af de kommende vækstplansforhandlinger, der ventes at gå i gang efter påske.
Newspaq