Hvornår har du sidst hørt historien om familiefar fra Polen, der knoklede røven ud af bukserne, betalte sin skat og havde orden i regnskabet?

Svaret er højest sandsynligt, at du aldrig har hørt den historie.

Det er kun de negative historie om snyd og bedrag, der fylder, og det har store konsekvenser for synet østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. Det mener Ulla Tørnæs, der er arbejdsmarkedsordfører for venstre.

”De mange forskellige kampagner, der har været kørt mod østeuropæisk arbejdskraft i forbindelse med social dumping, medvirker til at sætte østeuropæisk arbejdskraft i en bås,” siger Ulla Tørnæs.

”Konsekvensen er, at man ser ned på østeuropæisk arbejdskraft i den offentlige debat,” siger Ulla Tørnæs, der mener, at det tavse flertal af østarbejdere lider under den dårlige omtale skabt på baggrund af et mindretal af "brodne kar".

Maciej Slezak: En slags diskrimination

Baggrunden er Avisen.dk’s artikel om Maciej Slezak.

Den 56-årige polske rengørings- og bygningsarbejder fortæller, at samfundets syn på ”polske arbejdere og mennesker”  fastholder dem på bunden af arbejdsmarkedet.

”Det er en slags diskrimination. Samfundets syn på polske arbejdere og mennesker er, at det er dem, der kan betales mindst og ansættes i de dårligste stillinger. Selv når en polsk arbejder har de bedste kvalifikationer, er det aldrig ham eller hende, der forfremmes,” siger Maciej Slezak.

Fjendebilleder

Både Ulla Tørnæs og de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Henriksen, mener, at samfundsdebatten stigmatiserer østeuropæere.

"Det er meget sort-hvidt, når det handler om østeuropæisk arbejdskraft. Østarbejdere er blevet lig med social dumping. Det er ligesom det nye fjendebillede,” siger Mai Henriksen.

Hun kalder det et ”kæmpestort problem”, fordi Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

”Hvis man er ilde set, fordi man har et polsk efternavn, hvem pokker gider så at bo og arbejde i Danmark? Man kan også forestille sig, at det er med til at fastholde folk på de lave lønninger, sådan at de rent faktisk fastholdes i at presse danskerne på prisen,” siger Mai Henriksen.

K: Fagbevægelsens skyld

Mai Henriksen langer særligt ud efter fagbevægelsens rolle:

”Hvis man hele tiden italesætter en bestemt arbejdskraft som underbetalt og som snydere, som blandt andet er signaleret kraftigt af fagbevægelsen, så bliver det en slags offentlig sandhed.”

3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen, betvivler ikke polske Maciej Slezaks oplevelser af, at være offer for en ”slags diskrimination.

”I forhold til den generelle opfattelse af arbejdskraft fra Østeuropa, så er det nok sådan, at folk ser skævt til den, fordi vi har alt for mange eksempler på, at det er folk fra de lande, der arbejder på vilkår, der undergrader de danske overenskomster, presser de danske lønninger og danske job,” siger Poul Erik Skov Christensen.

Er det ikke den lille del af den østeuropæiske arbejdskraft, der får lov til at tale for det tavse flertal?

”Det ved jeg nu ikke. Man siger, at der er legalt er 54-55.000 personer i Danmark. Vi vurderer, at der illegalt er omtrent det samme antal. Så det er ikke et lille problem. Inden for byggeområdet er der mange kollegaer, der føler sig presset på lønnen. De får den besked, at hvis de ikke kan acceptere de lave akkordpriser, så kan vi altid ringe efter nogle polakker. Så er det klart, at man ser skævt til dem,” siger Poul Erik Skov Christensen.

Cementerer I ikke et billede af østeuropæisk arbejdskraft, som snydere, når I altid sætter fokus på de personer, der arbejde på ringere vilkår?

”Vi omtaler bare fakta. Vi omtaler de sager, hvor vi har skaffet mange tusinde kroner hjem til folk, der er blevet underbetalt, og vi har konstateret mange steder, hvor vi har måtte ud og kæmpe for at få en overenskomst med et eller andet dertil oprettet firma, der ansætter folk," siger Poul Erik Skov Christensen og afslutter:

"Vi kæmper ikke primært for at få medlemmerne. Vi kæmper for at arbejdet i Danmark skal foregår på lige vilkår."