08:58
”Vendepunkter til arbejdsmarkedet”
På en opslagstavle bag Anders Thomsen Brok hænger budskabet for det arbejde, han udfører hver dag i Københavns nordvest kvarter. Som beskæftigelseskonsulent – eller sagsbehandler i folkemunde – handler det om, at få vendt borgernes kajak. Væk fra en deroute på kontanthjælp.
Anders har kun været i branchen i seks måneder, men problemet er soleklart; grænselandet mellem førtidspension og arbejde.
”Mange er for gode til førtidspension, men for dårlige til at arbejde,” siger Anders.
Derfor prøver han med små pædagogiske skridt at forberede borgerne til et liv med arbejde. Men han er samtidig vagthund for de offentlige kasser. Så hvis samarbejdet halter, lukker han for kontanthjælpen.
”Og det kan være særdeles adfærdsregulerende, som det så skræmmende hedder i loven,” siger han.
10:05
En 50-årig mand kommer forbi kontoret. Han har hestehale og en guldfortand. Søsteren er med som backup. I samme sekund, som de sætter sig, bryder han ud i klagesang, uden at vide, hvilken medicin han får.
”Jeg får sådan noget 'bisyre-hormon-et-eller-andet', men det virker kun lige i starten. Så smerterne i nakken går ned i armen. Det er sgu ikke til at holde ud,” siger han.
Manden nægter at møde op i arbejdstest før Anders har indhentet journaler fra lægen. Testen var ellers aftalt på et tidligere møde. Men vendepunkter kræver tålmod og tilgivelse, så han får en chance til.
En underskrift senere, er Anders klar til at indhente lægejournaler. Og manden er klar til ti ekstra dage på kontanthjælp uden aktivering.
10:30
Anders tjekker venteværelset. Uden held. En borger er ikke mødt op, fordi jobcentret er infiltreret af entreprenørerne i NCC, efterretningstjenesten og homoseksuelle i et større mordkomplot.
Fortsættes - læs næste side >>
Anders Thomsen Brok er 32 år. Han startede som sagsbehandler for seks måneder siden, men er oprindeligt uddannet teolog.
Hvad irriterer dig ved jobbet?
Det kan godt blive lidt for meget pølsefabrik, når man for eksempel sidder over for den tiende borger i løbet af ugen med dårlig ryg eller mangel på d-vitamin.
Hvordan har du det med stress?
For en måned siden havde jeg 102 sager. Der synes jeg virkelig, at jeg havde travlt, og langt mindre tid til den enkelte borger. Nogen gange gik der meget lang tid, hvor borgerne ikke hørte fra os, og de følte sig glemt. Det dræner dem fuldstændigt for motivation til at komme i arbejde, hvis de ikke høre noget i et stykke tid.
Hvad tænker du om forhandlingerne?
Der er ingen tvivl om, at kommunerne er store maskiner, hvor man godt kan spare hist og her.