- Konflikten er ødelæggende for så mange unge mennesker, at jeg i øjeblikket bruger alle mine kræfter, så vi kan undgå en konflikt, inden den starter.
Det siger lærernes formand Anders Bondo Christensen til TV2 News, inden han tirsdag formiddag orienterer forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation om de sammenbrudte forhandlinger.
Sammenbruddet betyder lockout af lærerne fra 1. april 2013, og konflikten vil berøre 45.000 kommunalt ansatte lærere og 17. 000 statsligt ansatte lærere.
Og mens der bliver tænkt og overvejet måder, der måske kan genåbne de forliste forhandlingerne med KL, forsikrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), at ingen bliver ladt tilbage på perronen, selv om lærerne er lockoutet.
- Jeg vil gerne forsikre de mange elever, der kan blive berørt af en lockout og deres familier om, at jeg vil gøre alt for, at ingen børn kommer i klemme, skriver ministeren på sin hjemmesiden.
Foruden de mange elever i 9. klasse, der er bekymret for deres afgangsprøver, er elever på VUC bekymret for, om de får deres eksamener og de kursister, der skal til prøve i dansk for at få dansk statsborgerskab, frygter for deres fremtid.
Men ministeriet er klar til at håndtere alle situationerne, forsikrer ministeriet.
Danmarks Lærerforening har penge nok i kassen til at en konflikt kan vare 50 dage, men det anses ikke for sandsynligt, at konflikten kører så længe.
Finansminister Bjarne Corydon (S) har efter mandagens endelige sammenbrud afvist at kommentere muligheden for et regeringsindgreb i konflikten.
- Det er upassende at foregribe, gisne om, spekulere i et regeringsindgreb. Jeg udelukker ikke noget endnu, men det er upassende at gisne om på nuværende tidspunkt.
Ifølge Folkeskolen.dk kan Folketinget afslutte konflikten på få døgn.
Det er før set under overenskomstkonflikter. Blandt andet da Folketinget i 1999 greb ind i konflikten på sundhedsområdet og i løbet af to dage vedtog en lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer med flere.
Hvis Folketinget dispenserer for de normale tidsfrister, skal lovforslaget stadig gennem de samme procedurer som normalt.
Et eventuelt lovindgreb skal vedtages med flertal i Folketinget. Politikerne kan så beslutte, om loven skal træde i kraft øjeblikkeligt, senere eller med tilbagevirkende kraft.
/ritzau/