Af et indlæg i Nyhedsavisen 19. januar kommenterer Morten Jørgensen fra foreningen Danmarks Børn mine udtalelser i avisen om Århus Kommunes besparelser på udsatte børn og unge.

Ingen kan vel være uenige med Morten og foreningen Danmarks Børn i, at børn skal være hos deres forældre, hvis det er muligt. Problemet er jo blot, at det i nogle familier ikke er muligt. Hvis et barn lever med svigt, vold eller misbrug i årevis, kan skaden blive så stor, at det tager mange år at rette op på den. Nogle gange får børnene så alvorlige problemer, at det kræver mere end en plejefamilies omsorg at løse dem.

Århus Kommune anbringer i dag færre børn uden for hjemmet. Og at vi familieplejere møder flere og flere børn med en lang og træls sag i bagagen, hvor det indlysende spørgsmål er: Hvorfor venter kommunen så længe med at skride ind?

I Århus har politikerne valgt at spare på udsatte børn og unge. Ikke bare på anbringelserne, men også 10 millioner kroner på hjælp og støtte til sårbare familier: Tilbud som netop kunne have hjulpet familien til at komme videre sammen.

For børnene betyder det, at de lever videre i en familie, som ikke giver dem tilstrækkelig omsorg. Det gør en anbringelse sværere og mulighederne for at få et godt barneliv ringere. I arbejdet med sårbare og skrøbelige børn og deres familier betyder den tidlige indsats alt.

Morten antyder i sit indlæg, at vi familieplejere er inhabile, fordi vi har en interesse i, at børn bliver anbragt uden for hjemmet. Hvis det skulle være rigtigt, må læger have en interesse i, at folk bliver mere syge, ligesom advokater har en interesse i, at der bliver begået mere kriminalitet.

Det er vores arbejde at give vores plejebørn omsorg. Vi udtaler os som fagpersoner i spørgsmål om anbragte børn og unge. Jeg har aldrig hverken sagt eller tænkt, at alle børn har det bedre i en plejefamilie. Men jeg kan se, at der er børn, som får det dårligere, jo længere deres sag trækker ud.

Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på børnenes behov. Deres liv skal ikke afgøres af kommunernes økonomiske situation. Men af en klar vurdering af, hvad det enkelte barn har brug for.