Store øjne og smilehuller. Sådan ønsker mange kinesiske forældre, at deres børn ser ud. Og kan naturen ikke klare det ønske, må lægerne træde til. Flere og flere kinesiske børn får kosmetiske operationer for at leve op til forældrenes skønhedsideal, skriver Berlingske Tidende. I et land med en befolkning på 1,3 mia. mennesker skal man nemlig virkelig være noget særligt for at skille sig ud fra mængden, og konkurrencen på jobmarkedet og i skolesystemet er benhård. Mange forældre vælger således at give deres børn en skønhedsoperation i eksamensgave, fordi de vurderer, at det giver deres barn bedre chancer for at gøre karriere.
På Tian Da Hospital i Shanghai opererer man cirka 500-600 børn og unge om året. De yngste patienter er helt ned til syv år, fortæller hospitalets direktør.
Der er ingen lovgivning, der forbyder lægerne at give børn skønhedsoperationer, og lægerne har tilsyneladende ikke store moralske skrupler ved at foretage indgrebene.
»Barnets forældre har den legale ret til at bestemme, hvad der skal ske med barnet,« siger hospitalsdirektøren til Berlingske Tidende. Han tilføjer dog, at fedtsugninger og implantater vil være at gå over stregen.
I Kina har man et-barnspolitik, og da det kinesiske pensionssystem halter, er mange forældre afhængige af deres børns økonomiske støtte, når de bliver ældre. Det får dem til at invsstere store summer i udsigten til en lukrativ karriere for barnet.