To børn på 11 og 14 år holder fast i, at det mere handlede om hårdt arbejde end socialt samvær og afslapning på den omstridte sommerlejr, som Dansk Flygtningehjælp inviterede dem med på. Ifølge organisationen forholder det sig omvendt.

I mails til Nyhedsavisen skriver Dansk Flygtningehjælp, at medarbejdere fra organisationens lokale kontor i Kosovo fire-fem gange besøgte sommerlejren og så til de to piger.

»Det var IKKE hårdt arbejde ... det var mere 6-7 timers drikken sodavand og spisen kebab under parasoller og sommetider noget tilfældigt gravearbejde,« står der.

Pigerne fortæller dog om mindst fire timers dagligt gravearbejde med skovl og hakke, om vabler og om, at deltagerne ikke måtte holde pauser på samme tid.

»Nu skal I arbejde«

Arlinda Nura var 11 år, da hun deltog i sommerlejren. For hende begyndte de otte daglige timers sommerlejr klokken 8, når hun og hendes søster blev samlet op af en bus, som fragtede dem og de øvrige deltagere til den arkæologiske lejr.

Her blev det ifølge Arlinda Nura til omkring fire en halv times gravearbejde dagligt.

I op til 40 graders varme og med tunge skovle.

»Vi var der klokken 9. Så spiste vi mad til klokken 9.30. Så gik vi hen og gravede til klokken 12. Klokken 12 spiste vi mad. En halv time havde vi pause. Nej, måske var det en time. Så sagde de voksne: »Hurtigt, hurtigt! Nu skal I arbejde. « Så gravede vi igen. Klokken 15 kørte vi hjem,« remser hun op.

Måtte I godt holde pauser?

»Ja, efter at vi havde arbejdet.«

Måtte I ikke holde pauser, mens I arbejdede?

»Vi skulle arbejde. Hvis vi blev trætte, kunne vi godt holde en pause. Men hvis jeg skulle have en pause, måtte min søster eller de andre i min gruppe ikke. Jeg tror, at der var syv i min gruppe,« fortæller hun.

Arlinda Nura fortæller videre, at deltagerne blev sat til at grave, lede efter skeletter og efter noget andet, som hun ikke lige kan huske, hvad er.

»Jeg gravede kun,« siger hun.

Hvad brugte du til at grave med?

»Sådan en stor en. En skovl. Og en hakke.«

Dansk Flygtningehjælp siger, at I ikke gravede så meget ...

»Det var meget for mig. Det var også rigtig varmt.«

Hvordan så jeres hænder ud?

»Min søsters hænder var sådan helt røde og rå. Også mine. Så bad vi om handsker, men de var meget varme at grave med. Mig og min søster gik der kun for at få tiden til at gå og få nogle venner.«

Storesøster Majlinda Nura bekræfter, at hun også oplevede sommerlejren præcis sådan. Hun genkender heller ikke Dansk Flygtningehjælps udlægning af lejren som en hyggelig sommerlejr med kebab og sodavand hver dag.

I gårsdagens udgave af Nyhedsavisen forklarede også hun, at de bare gravede og gravede på sommerlejren. Og at det var »meget hårdt«. At de fik mad på sommerlejren er dog rigtigt nok, bekræfter hun.

»Men vi fik ikke sodavand og kebab hver dag. Vi fik næsten kun vand hele dagen. Og kun to gange fik vi cola,« fortæller hun og tilføjer, at måltiderne for det meste bestod af makaroni, ris eller kartofler.