Af Rune Skyum-Nielsen og Simon Vöge Hansen
rusk@avisen.dk | siha@avisen.dk

De bærer det samme karakteristiske tørklæde. Deres fremtoning og mimik skulle ifølge amerikanske anmeldere være noget nær identisk. Og så har de angiveligt et forhold til den samme kvinde ...

Men der er i hvert fald én forskel på personen i den biografaktuelle film Factory Girl og manden, der minder om ham ude i virkelighedens verden. Deres navne. Spørgsmålet er så, hvor meget forskellen reelt betyder.

Førstnævnte hedder Danny Quinn og er en fiktiv figur placeret midt i et autentisk persongalleri anno 1971 med historiske kulturprofiler som Andy Warhol og filmens kvindelige omdrejningspunkt Edie Sedgwick, der døde af en overdosis som 28-årig.

Den anden hedder Bob Dylan, er en af de seneste årtiers største musikprofiler og vil under ingen omstændigheder have sit navn kædet sammen med Edie Sedgwick. Derfor forsøger Bob Dylan nu at få Factory Girl forbudt. Han frygter, at filmen indirekte giver ham skylden for Edie Sedgwicks bratte afslutning på livet – efter sigende skulle hun nemlig have været dødeligt forelsket i den myteomspundne musiker på tidspunktet omkring den fatale overdosis.

Andy eller Bob?

For nylig sendte Bob Dylans advokat Orin Snyder således et brev til hollywood-producerne bag filmen og truede dem:

»I lader til at arbejde ud fra den misforståelse, at ændringen af et navn eller det at ændre rollen en anelse vil gøre jer immune over for sagsanlæg. Sådan fungerer det ikke. Selvom Mr. Dylans navn ikke er brugt, fremstår portrætteringen bagvaskende,« skrev han.

Det lykkedes dog ikke at bremse filmen, som fik premiere i udvalgte amerikanske biografer på 2006 s sidste fredag. Men dermed slutter balladen om Factory Girl s persongalleri ingenlunde. Beskyldningerne fik også Sienna Miller, der spiller Edie Sedgwick, til at tage filmen i forsvar:

»Jeg er Bob Dylans største fan, og jeg er knust over hans vrede,« udtalte den 25-årige brite og rettede i stedet kritik mod én, der ikke kan forsvare sig. Samtidig undlod skuespillerinden elegant at afvise spekulationerne om, at navnet Danny Quinn rent faktisk dækker over Bob Dylan:

»Filmen belaster først og fremmest Andy Warhol, fordi han vendte hende ryggen. Hun var fucked up, og de havde et venskab,« forklarede Sienna Miller. Edie Sedgwick mødte konceptkunstneren Andy Warhol i 1965 og blev den mest berygtede af hans såkaldte superstars – et udtryk, der dækkede over de markante kvinder i hans arbejdsværksted, The Factory.

Sagnet om Edie Sedgwick og Bob Dylan er ikke blevet mindre af, at to af hans største sange – Like A Rolling Stone og Just Like A Woman – skulle være inspireret af hende.Ifølge Bob Dylan-kenderen Klaus Lynggaard virker det dog helt ude i hampen at bebrejde nogen som helst for Edie Sedgwicks overdosis:

»Det er noget gudsbenådet sludder. Det klarede hun fint selv,« vurderer Klaus Lynggaard og påpeger i øvrigt, at Bob Dylan må føle sig særligt trådt over tæerne.

Normalt blander sangeren sig nemlig uden om det biografiske materiale, der skrives om ham:

»En ting er, hvad der står i en biografi, som kommer ud til en begrænset læserskare. En film er noget helt andet, fordi den når et langt større publikum og bliver præsenteret som ’sandheden selv’.«

Factory Girl forventes først at nå til Europa i løbet af foråret.