Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
DET ER NOK IKKE GÅET nogens næse forbi, at København og andre danske større byer er blevet enormt dyre at bo i. Så dyre at almindelige mennesker bliver tvunget ud af deres eget hjem og den by, hvor de er født og vokset op. Den gennemsnitlige husleje for en lejebolig i et af Københavns brokvartere er 15.000 kroner. Hvem har råd til det? Desværre kun de økonomisk mest velstillede.
Det er ikke fair. Og det er ikke godt for nogen by. Det, der kendetegner en spændende by - eller bare et spændende kvarter - er mangfoldighed. Blandingen af farver, lugte, lyde og mennesker skaber liv og dynamik. Forskellige mennesker, der bevæger sig mellem hinanden og opfører sig forskelligt, gør byen spændende at bo i. Som en byplanlægger engang sagde: “Den største attraktion for mennesker er at se på andre mennesker.” Med andre ord; diversitet er godt.
EN BY DØR uden mennesker og mangfoldighed. Det ses f.eks. i den centrale del af London, hvor der nok er pænt, men helt og aldeles dødt, fordi alle ejendomme er købt som ferieboliger af rigmænd. Det samme er desværre ved at ske i København. Ud af 7.341 ejerlejligheder opført i Københavns Kommune fra 2000 til 2014 er 10 % i dag registreret som ubeboede. Det er uacceptabelt, når så mange almindelige mennesker har svært ved at finde tag over hoved.
Derfor skal der stilles strengere krav til beboelse, ligesom reglerne for Airbnb-udlejning skal strammes og de økonomiske fordele ved forældrekøb begrænses. Det får os noget af vejen, men det løser ikke problemet alene. Vi må også bygge flere billige almene boliger, straks eksperimentere med midlertidige boliger for de studerende, der står i akut boligmangel, og gentænke boligformer, så borgere i alle aldre får mulighed for at rykke sammen og nyde godt af hinandens ressourcer.
TILTAG SOM DISSE VIL STYRKE byens sociale bæredygtighed. Men social bæredygtighed handler om mere end bare boliger. Det handler også om, at byen inviterer til, at folk kan mødes i det offentlige rum og styrke tilliden på tværs af forskelligheder.
Derfor skal København blandt andet kunne byde på endnu flere af den slags byrum, der har gjort Danmark berømt verden over: Superkilen, Sønder Boulevard, Islands Brygge og ikke mindst unikke Amager Fælled, der er truet af byggeri. Der er masser af muligheder for, at politikerne sammen med borgerne udvikler bygger både midlertidige og faste byrum: byhaver, træningsfaciliteter og kreative rum, som er til gavn for alle københavnere.
FØRST NÅR BÅDE BOLIGMARKEDET og de offentlige rum bliver indrettet for alle og ikke kun eliten, vil København kunne fortsætte sin blomstrende udvikling mod at blive verdens bedste by.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.