Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
MIN PC er blevet ramt af en stor mængde harmdirrende indlæg om voldtægt, og mange af indlæggene er fra kvinder i Folketinget.
Årsagen til polemikken er, at tre unge mænd i Landsretten fik omstødt en kendelse og må en tur i spjældet. Heldigvis. Mændene slap fri for dom i første omgang, fordi en standerstiv, bevidstløs, sukkersyg, ung pige ikke sagde tydeligt nej til være de unge mænds legetøj.
Voldtægt i sig selv er så forkasteligt og frastødende, at jeg forhåbentlig ikke behøver bruge meget spalteplads på at fortælle, hvor jeg står i den debat. Voldtægt er endda forbudt og strafbart, og derfor er det hos politi, anklagere og dommere, det går galt.
Når politiet i årevis har sluppet afsted med at spørge en voldtaget, hvilket tøj hun havde på, så er det da besynderligt, at politikerne og politicheferne og anklagerne ikke får kigget nærmere på, hvad der ligger bag den slags fuldstændig unødvendige, vildledende spørgsmål.
Lad mig sig det meget firkantet: Hvis en kvinde ligger splitternøgen på en varm sommerdag i en offentlig park, og hun bliver så liderlig, at hun begynder at onanere, så er det ikke det samme som, at hun opfordrer til voldtægt. Hvis ikke du utvetydigt inviteres, mand, så skal du holde fingre og diller for dig selv. Den er ikke længere end det.
Men det er den så.
I ET nyt fælles udspil foreslår S, R og SF at indføre et princip om samtykke for at beskytte voldtægtsofre. WOW.
Der skal altså samtykke til. Mangel på samtykke er faktisk det, som klart definerer voldtægt, uanset hvad en politimand måtte spørge ofret om.
Der skal være samtykke hele vejen. Der hvor problemerne muligvis kan opstå er, hvis den ene part siger, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja og så lige vender til et nej under akten… altså et sted hvor det har været samtykke hele vejen og knaldet er i gang, er det så voldtægt? Svaret er ja, hvis manden bruger vold. Hvis han bare fortsætter, og ”gør sig færdig”, hvad så?
Hvis en kvinde til julefrokosten glider ned under bordet, kravler hen til en mand, hun har udset sig, og giver ham et blowjob uden hans samtykke, begår hun så voldtægt? Hvad med kærester og ægtefolk, der deler seng og den ene i løbet af natten ruller ind over den anden… er det voldtægt?
For at komme nærmere et svar, skal vi vist lige kigge lidt på kvinder og kvinders seksualitet. Den er der nemlig, men den bliver stadig undertrykt. Voldsomt undertrykt, indtil den slippes løs til en julefrokost, hvor der er kørt snaps og billig rødvin ind med pumper. Lige der må kvinder slippe prinsessen og bare give los for liderligheden.
KVINDER MÅ ikke være liderlige, med mindre de altså er blevet standerstive til julefrokost eller sommerfest, så er det ikke bare i orden, så er det næsten en pligt.
Hvorfor så blande voldtægt og kvinders seksualitet sammen? Har det noget som helst med hinanden at gøre? Svaret er naturligvis: Ikke på nogen som helst måde! Lige bortset fra, at det ligger lidt i kortene, at kvinder per definition ikke er sexobjekter, fordi kvinder “lukker øjnene og gør det for fædrelandet”. Intet kunne være mere galt. Kvinder bliver også liderlige, og kvinder er sexobjekter. Det er faktisk forudsætningen for liv, og såmænd også for det gode humør.
Kvinder opfattes stadigvæk som sexofre. Det er mest synd for kvinderne, fordi det tvinger dem til at skamme sig og til at opbygge frustrationer, der i min optik er sundhedsskadelige. Når jeg overhovedet blander det ind i dejen her, så er det fordi, vi skal passe på ikke at blive tromlet ned af politikere og meningsdannere, hvis grundopfattelse er, at kvinder kun kan være ofre.
Voldtægt er væmmeligt, modbydeligt, forkasteligt, og derfor er det heldigvis forbudt.
Når der altså er for få voldtægtsanmeldelser, der fører til dom eller bare til at komme i retten eller til at den voldtægtsanklagede forhøres, så ligger balladen hos den første instans: Politiet.
Politiet skal altså også lære at forstå, at kvinder kan lide at være sexobjekter, at kvinder kan gå i byen for at score en fyr, at kvinder kan bliver liderlige… alt sammen uden det giver nogen som helst ret til at voldtage dem. En nok så liderlig, udfordrende, nedringet, lårkortklædt kvinde i en nok så mørk gade har til enhver tid retten til at gå i fred. Hun skal nok vælge selv… for det kan godt være, at hun var liderlig eller “udfordrende”, da hun gik hjemmefra, men det kan også være, at hun hellere vil gå hjem og klare det selv, fordi udbuddet var for ringe.
Det er altså ikke loven, der skal strammes eller laves om, men politiets, anklagernes og domstolenes behandling af ofrene.
... og det lille aber dabei er, at det langt fra kun er kvinder, der bliver voldtaget!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.