MAN PLEJER at sige, at skepsis er sund. Vi skal ikke tage alt for gode varer, og vi skal stille spørgsmål, hvis vi er i tvivl om noget. Alt sammen gode og fornuftige råd.
Men er det altid sundt med skepsis? Kunne det tænkes, at en mere eller mindre automatisk skepsisreaktion faktisk kan virke destruktivt på vores evne til at anerkende betydningen af helt fundamentale grundpiller i vores samfund?
For 14 dage siden skrev jeg et indlæg her på avisen.dk, hvor jeg med eksempler fra Google-søgninger viste, hvor vigtigt det er, at vi forholder os kildekritisk til tingene. ’Sund skepsis’ som min gamle klasselærer plejede at kalde det. Men kan skepsis også være usund?
JEG TÆNKER i denne forbindelse på politikere og journalister - to grupper af mennesker, der i disse år bliver mødt med en voldsom skepsis. Tal fra bl.a. ESS viser, at vores tillid til begge grupper er markant faldende, og udviklingen betegnes populært som politikerlede og fake news-syndromet.
Den store skepsis er især udbredt iblandt den såkaldte ”almindelige dansker”. Det er alle dem, man ikke mener tilhører eliten, og det er altså størstedelen af os. ”Den almindelige dansker” er mere eller mindre fritaget fra at skulle argumentere i dybden for sine holdninger, for det kan man ikke forvente, lyder det ofte som forklaring. ”Den almindelige dansker” er jo ikke uddannet i statskundskab, er ikke DJØF’er, er ikke ressourcestærk, betaler ikke topskat. Ergo er al skepsis i denne gruppe sund og velbegrundet.
Tillad mig at mene det modsatte og dermed straks blive tildelt stemplet DJØF’er, elitær eller bedrevidende. Kom bare an med alle tillægsordene.
Jeg mener eksempelvis, at hele diskussionen omkring fake news på fuldstændig uberettiget vis har påvirket vores holdning til de danske medier. De seneste tal viser, at 25% af danskerne har mindre tillid til medierne grundet den massive diskussion af falske nyheder. Denne udvikling skal ses i lyset af, at fake news nærmest har været ikke-eksisterende herhjemme. Ergo er det ikke medierne, der har ansvaret, men den såkaldt ”almindelige dansker”.
NU VIL man formentlig argumentere for, at ”den almindelige dansker” jo ikke kan overskue området og derfor umuligt kan have ansvaret for faldet i tillid. Da nyheden kom frem, så man da også flere mediechefer skynde sig at udtrykke forståelse for danskernes reaktion. Det er jo nærmest også kravet i en tid, hvor kunden betyder alt og altid har ret.
Men kunden har sgu (undskyld mit sprog) ikke altid ret. Den almindelige dansker har ikke altid ret. De danske medier har meget, meget få direkte falske nyheder, og problemet ligger hos den store del af befolkningen, som ikke gider at sætte sig dybt ind i sagen og forstå dette. Den store del er mig, dig og flertallet af os.
Det kan imidlertid nemt komme til at lyde som et elitært argument, for det kan man ikke forvente af ”den menige dansker”, men hvorfor egentlig ikke? Er man dermed automatisk undskyldt, blot fordi man ikke betaler topskat eller er DJØF’er? Forhåbentlig da ikke.
Vi skal huske på, at de frie medier er en fuldstændig fundamental del af, at vi som samfund ikke ender som stater, vi bestemt ikke ønsker at blive sammenlignet med.
Det samme gælder i øvrigt, når den almindelige dansker adresserer politikerleden, for hvad er egentlig alternativet? Hvad ønsker du … Monarki? Diktatur?
DET KAN simpelthen ikke passe, at man er elitetær blot fordi, at man har gidet sætte sig ind i tingene og derfor kan diskutere på et lidt højere oplyst niveau end nul.
Det giver heller ingen mening, at man blot kan påberåbe sig at være en helt almindelig dansker, ”manden på gulvet” eller hvilke andre metaforer, man nu engang hører, når folk skal retfærdiggøre, hvorfor de er sure på enten politikerne eller medierne.
Dén form for ansvarsfralæggelse er langt farlige for vores demokrati, end politikerne er. Naturligvis bør man forholde sig kritisk til dynamikkerne på Christiansborg, ligesom man ikke bare skal tage alt, hvad medierne skriver, for gode varer.
Men når det så er sagt, så har vi faktisk et ualmindeligt velfungerende demokrati og medielandskab. Det langt største problem lige nu er i mine øjne ikke politikerlede eller fake news, men de mange hundrede tusindvis af danskere, som vælger at være ”sunde skeptikere” baseret på et alt for begrænset indsigtsniveau.
Hvordan ved du egentlig det, vil nogle sikkert spørge? Altså hvor højt indsigtsniveauet er. Sorry men det behøver man netop ikke have en PhD eller være DJØF’er for at vide. Jeg hverken har en sådan fin titel eller er DJØF’er. Nej – kig blot på tallene for hvor meget, danskerne egentlig interesserer sig for politik eller medieproduktion!
VI GIVER den gas hvert fjerde år, når der er valg, og med at give den gas mener jeg, at vi ser nogle timers fjernsyn med politisk debat samt tager en test på nettet for at se, om vi er blå eller røde.
Resten af året knokler Christiansborg og medieredaktionerne løs, og disse institutioner er bygget op igennem århundreder for at værne omkring det demokratiske samfund, vi lever i.
Når så mange danskere i disse år lægger afstand til grundpillerne i demokratiet grundet ren og skær dovenskab, så er det ikke i orden. Det er usund skepsis.
Hvis du virkelig og oprigtigt er indigneret omkring noget i vores samfund, så gør dig den ulejlighed at sætte dig dybere ind i sagerne og kom ind i kampen – bogstavelig talt. Deltag i debatten, opsøg de relevante personer, engagerer dig, påvirk tingene. Drop alle undskyldningerne omkring elite, fake news og politikerlede og gør så noget ved det selv. Bliv den forskel, du ønsker i verden, som gode gamle Gandhi udtrykte det.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.