David Trads er journalist og forfatter.
Jeg læser i dag to historier, som viser gabet mellem at være på bunden og i toppen af det her land:
Først bunden af samfundet: Johnny Larsen, kendt blogger her på avisen.dk, fortæller hjerteskærende i et stærkt debatindlæg i Politiken om, hvilken ’uværdig’ og ’ydmygende’ behandling, han får som folkepensionist. Han må leve for 5.000 kroner om måneden:
“Sidste år trådte jeg ind i de ekstremt fattiges rækker og må nu leve af andres overskud og almisser. Det skete på min fødselsdag. Det var Velfærds-Danmarks generøse gave til mig efter mange års slid.”
Johnny Larsen, som er født i 1952, har knoklet igennem hele sit liv, siden han gik ud af 7. klasse – først som sømand og havnearbejder, dernæst, da han var fysisk nedslidt, som journalist. Han beskriver sin hverdag som økonomisk spændt helt til bristepunktet:
”En tur med toget er en belastning for økonomien. Ferie er noget, man holder i drømmeland, mens man kigger på annoncer for busrejser til Bordershop i Puttgarden og drømmer om at få råd til en tur og måske have penge nok til en Ritter Sport på tilbud.”
Nå, det var bunden af samfundet – dér, hvor samfundet mener, at en folkepensionist, der har slidt og slæbt i flere år end de fleste, kan klare sig for 5.000 kroner om måneden!
Dernæst toppen af samfundet: Lad os komme en tur op i overklassen – op i de lag, hvor statslige chefer lever et trygt og godt liv. Et sted, hvor det er lige meget, om man leverer den vare, man er sat til – for pengene vælter bare ind på kontoen. Lad os se på Banedanmark under Trafikministeriet:
Her modtog den administrerende direktør og hans fem områdedirektører ALLE en såkaldt ’performance-bonus’ på et sted mellem 100.000 og 120.000 kroner OVENI deres i forvejen fede hyre i 2016. Omregnet et sted mellem 8.333 og 10.000 kroner om måneden i EKSTRA løn.
Det, som Johnny Larsen I ALT har at leve for om måneden, får direktørerne altså hver fjortende dag i en bonus oven i deres egen løn. Desværre er sagen endnu mere barok – for i den gavebod, som hedder ’bonusser til statslige chefer’ er det ligegyldigt, om du leverer varen eller ej:
I 2016 kom det nemlig frem, at det storstilede signalsystem, som Banedanmark skulle udvikle, blev forsinket igen og igen og igen…ja, nu lover de først, det er på plads i 2030. Ja, der står 2030! Per Jacobsen, den administrerende direktør, hænger sig imidlertid ikke i den slags detaljer:
”Jeg valgte at udbetale fuld performanceløn til hele min direktion, fordi de løftede en ekstraordinær indsats i 2016. 2016 var et særligt år for Banedanmark. Vi var en helt ny direktion, som var trådt til for at løse de særlige udfordringer for Banedanmark…Hele direktionen bidrog til at løfte denne store opgave i 2016, og det er jeg meget tilfreds med.”
Tja, man forstår jo godt, hvorfor topdirektøren og hans fem direktørkumpaner er ’meget tilfredse’ – for de sidder jo og tæller deres enorme bonus, selv om de ikke har leveret den vare, de er blevet hyret til. De resultater, der skulle indfries, er simpelthen ikke nået.
Nå, hvis du tror, at det kun er i Banedanmark, at pengene sidder løs, tager du fejl. Staten udbetalte i 2016 hele 663 millioner kroner i ’performance-bonus’ til chefer. Ledelseseksperter peger på, at det ikke er til at vide, om pengene sikrer bedre kvalitet for borgerne.
For cheferne derimod er deres livskvalitet selvsagt øget – for hvem kan ikke bruge 10.000 kroner ekstra om måneden? Vi kunne også sige, at det er vigtigere at give landets folkepensionister en håndsrækning – for eksempel lade dem dele de 663 millioner kroner:
Det ville give hver folkepensionist 50 kroner mere om måneden. Ikke meget, men dog noget, der batter, når man har så lidt. Jeg synes, at Johnny Larsen og andre folkepensionist fortjener pengene så meget mere end chefer, der ikke leverer varen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.