Fredagsbønnen blev et blodigt mareridt for sunnimuslimer i den irakiske by Baquba nord for Bagdad.
Mindst 38 mennesker har mistet livet ved to store eksplosioner uden for en moské i byen. Den første eksplosion skete efter fredagsbønnen, og da folk stimlede sammen ved ulykkesstedet, detonerede en ny bombe.
Antallet af angreb på sunni-moskeer, shia-moskeer, sikkerhedsstyrker og klanledere er steget, siden sikkerhedsstyrker foretog en razzia i en sunni-lejr i Kirkuk for en måned siden.
Det har skabt bekymring for, at de krigslignende tilstande vil blusse op igen. De første fem måneder af 2013 har været de mest voldelige i lang tid i Irak.
Spændingerne er på sit højeste nu, efter de sidste amerikanske soldater forlod landet i 2011.
Fredagsbønnen var også blodig i Pakistan, hvor to moskeer i Baazdara-regionen i den nordvestlige del af landet blev ramt af bomber. Mindst otte er dræbt ved angrebene.
Samtidig mistede to pakistanske soldater livet i byen Peshawar, da militante åbnede ild mod en militærkonvoj i udkanten af byen.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.