Mobbende kommentarer på Instagram eller sårende videoer på TikTok. Det kan være noget af det, dit barn har oplevet på nettet - og det er ikke nemt at vide, hvad man skal gøre som forælder.
I hvert fald svarer knap én ud af tre forældre i en undersøgelse, at det er "svært" eller "meget svært" at håndtere, når barnet søger hjælp hos dem, hvis det har været udsat for en dårlig digital oplevelse.
Undersøgelsen er lavet af Wilke på vegne af Telenor i maj i år blandt 202 repræsentative børn, der starter i 4.-6. klasse efter sommerferien, samt deres forældre.
Mirjam Westh er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og kalder tallet, som helt præcist er 31 procent, for ærgerligt og bekymrende.
Men der er flere ting, man kan gøre som forældre. I første omgang er en god snak med barnet et godt sted at starte.
- Det er ikke altid nok, men for mange børn og unge er det væsentligt, at man tør tage snakken, siger Mirjam Westh.
For at komme i gang med snakken, anbefaler hun, at man tager udgangspunkt i det, barnet har oplevet.
- På den måde undgår man at lægge bekymringer ned over barnet, som det måske ikke havde i forvejen, siger hun.
Bliver ens barn udsat for mobning på sociale medier, opfordrer Mirjam Westh til, at forældre har en åben og imødekommende dialog.
- Det kan være fristende at sige: "Så skal du bare ikke være en del af den gruppe". Men der er jo noget, der gør, at barnet synes, at det er enormt værdifuldt at være en del af det fællesskab.
- Så man må sammen med barnet undersøge, om det kan lade sig gøre at være en del af det på en måde, hvor det ikke skal udsættes for mobning, eller om det er nødvendigt at erstatte fællesskabet med et andet, som er lige så værdifuldt for barnet, siger hun.
Faktisk viser undersøgelsen, at hvert tredje barn har oplevet en form for digital mobning.
Det tal overrasker ikke Diana Bjørn Milenkovic, der er projektleder hos Medierådet for Børn og Unge.
- Faktisk stiger tallet, jo højere aldersgruppen er. Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at der tidligt bliver lavet nogle indsatser, siger projektlederen.
Kommer dit barn og fortæller, at det har været udsat for negativ digital oplevelse, skal du som forælder finde ud af, hvad der præcist er sket.
- Der er mange gråzoner. Handler det om, at man skal tale om det med det andet barns forældre? Eller skal der involveres en skolelærer?, siger hun.
Vil man inddrage skolen, er det vigtigt, at barnet er involveret i den beslutning, hvis der er tale om et barn i mellemtrinnet.
- Barnet skal ikke føle, at dets grænser bliver overtrådt.
- Nogle gange har barnet måske bare brug for at lette sit hjerte, så forældrene er afstemt med, hvad der sker i barnets liv, uden at man nødvendigvis behøver at handle på det, siger Diana Bjørn Milenkovic.
Samtidig understreger hun, at børnenes digitale adfærd generelt og brugen af skærm ikke er et "soloprojekt" for den enkelte familie.
- Det er skolens ansvar i samarbejde med forældrene at få bragt op, hvad der foregår i klassen, men også på tværs af klassetrin og få lavet nogle aftaler omkring brugen af skærme, siger Diana Bjørn Milenkovic.
Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.