Oppositionen har sendt 30 skriftlige spørgsmål til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech for at få svar på, hvordan og hvorfor danske myndigheder igennem en årrække har afvist statsborgerskab til statsløse - selvom det er et klart brud på en FN-konvention, Danmark har skrevet under på.
Men heller ikke dagens samråd gjorde oppositionen, med enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen i spidsen, klogere.
Efter en lang række spørgsmål om hvor længe, ministeren har kendt til fejlbehandlingen, hvem der er ansvarlig, og hvornår fejlen bliver udbedret, fik Birthe Rønn Hornbech nok og slukkede sin mikrofon for ikke at tænde den igen.
Hun anerkender ellers, at der er sket en fejl, og hun påtager sig som minister ansvaret.
Men trods adskillige spørgsmål fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre lød svaret igen og igen: Folketinget og offentligheden vil få klar besked så snart Integrationsministeriets undersøgelser er færdige.
Men det svar tilfredsstiller langt fra oppositionspolitikerne. De vil have forsikring for, at der faktisk bliver taget hånd om det danske brud på FN-konventionen af 30. august 1961 om bekæmpelse af statsløshed.
"Integrationsministeren kalder det jo også selv 'fatale og chokerende fejl'. Vi må holde fast i, at brydes konventioner, så må vi finde ud af, hvorfor og hvor fejlen er sket, og så må det altså have konsekvenser," siger SF's Astrid Krag.
Det har heller ikke været muligt at få at vide, hvad undersøgelsen kommer til at omfatte - og det på trods af, at den skulle have ligget klar 31. januar i år.
En der gerne vil snakke til samrådet var til gengæld DF's Jesper Langballe. Men ikke om statsløse flygtninge.
"Jeg er ingen stor bilist," sagde han, og det var nok til at få Birthe Rønn Hornbech til at fnise begejstret.
Anekdoten om, hvordan han glemte at slukke sin bil en varm sommerdag, fik til sidst integrationsministeren til at sprutgrine.
På den anden side af bordet, til dagens samråd i indfødsretsudvalget, gik historien knap så rent ind.
"Når ministeren sidder og storgriner for enden af bordet, viser det, at hun slet ikke tager sagen seriøst. Men det er altså meget alvorligt. Udover at det er et kæmpe problem, at der kan foregå ulovlig sagsbehandling, så er der altså nogle børn og unge mennesker, der ulovligt har fået nægtet deres statsborgerskab," siger Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) til Newspaq.
Igen og igen spurgte oppositionspolitikerne ind til detaljer om sagen, og til sidst fik integrationsministeren nok og meddelte et måbende udvalg, at hun fra nu af nægtede at tænde sin mikrofon - en manøvre, der leder tankerne tilbage på Rønn Hornbechs tavshed og Mona Lisa-smil overfor Christiansborg-journalister i 2008.
Derfor vil oppositionen klage til Folketingets præsidium, som har til opgave at sørge for, at arbejdet på Christiansborg bliver udført indenfor lovens rammer.
Dansk Folkepartis medlemmer af indfødsretsudvalget, Søren Krarup og Jesper Langballe, mener, at Birthe Rønn Hornbech er i sin fulde ret til at nægte, at tænde mikrofonens røde lys.
"Der er ikke fugls føde på den sag. Det er menneskeligt at fejle, og integrationsministeren reagerer meget hæderligt," fastslår Søren Krarup, der er næstformand i udvalget.
FN-konventionen af 30. august 1961 om bekæmpelse af statsløshed:
Mennesker der er født i Danmark, har ret til dansk statsborgerskab på betingelse af:
- at man har boet i fem + fem år. De sidste fem år umiddelbart før ansøgning om statsborgerskab.
- at man ikke har begået forbrydelser mod staten (straffelovens kapitel 12 og 13).
- at man ikke er idømt fængselsstraf på fem år.
En statsløs kan selv søge, når han/hun fylder 18 år. Søger man ikke, før man er 21 år, udløber fristen.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech anerkender, at nogle mennesker er blevet vildledt, og disse vil få lov at søge, selvom de er fyldt 21 år. Hun vil dog ikke komme nærmere ind på, hvordan det konkret vil foregå.
Kilde: Eva Ersbøll, jurist og forsker ved Institut for Menneskerettigheder