Henover foråret og sommeren kan vi følge fejringen af flere landes nationaldage. Alle Danmarks naboer og de fleste europæiske lande har en nationaldag, men her i landet har vi altså ikke en officiel nationaldag.
På Grundlovsdag den 5. juni flager busserne, og nogle har fri. Fagbevægelsen og de politiske partier holder grundlovsmøder, men dagen betragtes ikke som en egentlig national festdag, hvor alle går på gaden og fejrer, at Danmark blev en demokratisk stat i 1849.
Lars Hovbakke Sørensen er historiker og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon på Sjælland. Han har nogle bud på, hvorfor vi ikke har en officiel nationaldag i Danmark.
- De fleste andre lande i Europa har en nationaldag, som på en eller anden måde er en markering af, at de blev en selvstændig stat. Men da Danmark er en gammel nationalstat, som stort set aldrig har været underlagt andre, har vi ikke sådan en uafhængighedsdag som mange andre lande, siger han til Avisen.dk.
Norge forsøgte den 17. maj 1814 at frigøre sig fra Danmark, og derfor er denne dag nordmændenes nationaldag. Sverige frigjorde sig fra Danmark den 6. juni 1523. Finland og de baltiske lande har frigjort sig fra Rusland.
- Derfor er der en lang række af vores nabolande, der har en oplagt nationaldag, fordi de på et tidspunkt var underlagt nogle andre, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Ingen oplagt nationaldag
Selvom mange ser Grundlovsdag som den oplagte nationaldag, fordi vi fejrer det danske demokrati, pointerer Lars Hovbakke Sørensen, at to andre dage også er oplagte som nationaldag.
En af dem er befrielsesdagen den 5. maj 1945, hvor Danmark blev befriet fra det nazistiske Tyskland.
Den sidste mulige nationaldag er Valdemarsdag den 15. juni. Ifølge myten faldt Dannebrog nemlig ned fra himlen i Estland den dag i 1219, og kong Valdemar Sejr kæmpede mod esserne.
- Der er ikke en af de dage, der er oplagt som den vigtigste dag i vores landshistorie, og som overskygger alle de andre. Det er ret usædvanligt, for de fleste andre lande har en nationaldag, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Fredelig historie
Lars Hovbakke Sørensen pointerer derudover, at Danmark har en forholdsvis fredelig nyere historie modsat mange andre lande.
Frankrig havde for eksempel den franske revolution på Bastilledagen den 14. juli, som så er blevet franskmændenes nationaldag.
- En række lande har en voldsom begivenhed som kendetegn ved deres nationaldag. Den hænger så sammen med frihedskampen fra andre stater, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag lovbestemt en halv fridag, og alle kunne således gå hjem fra arbejde kl. 12. I dag er det overenskomstmæssigt bestemt, om man har fri på Grundlovsdag.
Grundloven er blevet ændret fem gange siden 1849.
Derudover fejrer man også Fars Dag den 5. juni.