Nu er det slut for bankerne med at snyde dig og slippe af sted med det. Det siger Socialdemokraterne, Venstre og de konservative.
"Det kan ganske enkelt ikke passe, at vi har et ankenævn uden magt. Bevisbyrden er hos kunden, og det vil vi have lavet om på," siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Når en kunde føler sig snydt af sin bank, kan han eller hun klage til Pengeinstitutankenævnet. De afgør, om banken har snydt.
Men falder afgørelsen ud til kundens fordel, kan banken vælge ikke at følge afgørelsen, og så skal kunden ud i en lang retssag for at få sine penge igen.
I 10 procent af alle klagesager nægter banken at følge afgørelsen.
"Vi må kigge på det her. Der er ingen tvivl om, at alle afgørelser truffet i klageinstanser skal efterkommes. Og hvis man ikke vil det, må vi overveje at vende bevisbyrden. Så bliver det banken der skal bevise, at de har ret, og ellers må de stævne kunden, hvis de er uenige," siger Tom Behnke, forbrugerordfører hos de konservative.
Også Venstres forbrugerordfører Flemming Damgaard Larsen vil stoppe bankernes skuldertræk af Pengeinstitutankenævnets afgørelser.
"Det skal være sådan, at den svage part i dette tilfælde forbrugeren, skal stå stærkere. Så jeg ser meget positivt på at vende sagen om, så det er bankerne, der må gå i retten, hvis de vil have en afgørelse ændret," siger han.
Det glæder socialdemokraten Benny Engelbrecht, at de to regeringspartier vil være med til at kigge på sagen.
"Jeg ser frem til at fremsætte forslaget og håber, vi kan nå til enighed," slutter han.
Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, synes til gengæld, at de tre partiers tanker er helt og aldeles hen i vejret.
"Hvis vi skal til at lade ankenævnets afgørelser være juridisk gyldige, er vi ovre i noget, der minder om en domstol, og så mener vi ikke rigtigt, at vi opnår noget ved at have et privat klagenævn," siger Susanne Dolberg, underdirektør i Finansrådet.
Hvorfor ikke bare kræve af jeres medlemmer, at de skal følge afgørelserne fra Pengeinstitutklagenævnet?
"Det der er afgørende for os, er, at vi har en hurtig og billig sagsbehandling, som gør, at man som kunde relativt hurtigt kan få taget stilling til et problem. Hvis man skal til at gøre afgørelserne bindende, er vi altså ovre i noget, hvor ankenævnet kommer til at fungere som domstol, og så mener vi ikke, man opnår noget ved at have et privat klagenævn," fortsætter Susanne Dolberg.
Hvad er så grunden til at have et ankenævn, hvis det juridisk set ingen vægt har?
"Det der er afgørende for, om Ankenævnet fungerer godt, er efterlevelsesprocenten. Hvis ingen følger afgørelsen, har vi et problem, men sådan er det ikke i Pengeinstitutankenævnet, siger underdirektøren i Finansrådet til Newspaq.
Pengeinstitutklagenævnet er oprettet som følge af lov om forbrugerklager. Ankenævnet er oprettet af Finansrådet, Sammenslutningen Danske Andelskasser og Forbrugerrådet.
Ankenævnets formandskab er sammensat af en højesteretsdommer (formand) og to næstformænd, henholdsvis en landsdommer og en byretsdommer.
Ankenævnets medlemmer er i øvrigt udpeget af henholdsvis Finansrådet og Forbrugerrådet.
Det koster 150 kroner at klage, men bankerne er ikke forpligtet til at følge ankenævnets afgørelse.