Hvis regeringen og Enhedslisten gennemfører forhøjelsen af statsafgiften med 34 procent på kaskoforsikringer på både, vil det få mærkbare konsekvenser for de danske lystbådehavne, som i forvejen er ramt økonomisk af krisen.
Det fastslår Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Flid, der protesterer mod det, som foreningen kalder en "misundelsesafgift". Flid opfordrer Folketinget til at forkaste forslaget.
- Mange bådejere er allerede i dag presset økonomisk, og har svært ved at betale deres havneleje. Antallet af inkasso- og fogedsager i havnene er således stigende i disse år.
- En afgiftsforhøjelse på 34 procent vil få en stor gruppe bådejere til at opgive deres fritidsfornøjelse og sælge båden, skriver Flid til Skatteministeriet.
Krisen har forværret havnenes økonomi. 60 procent af lystbådehavnene har i dag ledige bådpladser, og de faldende indtægter gør det sværere for havnene at finansiere driften og den løbende vedligeholdelse af broer, boldværker og moler.
Derfor er havnene meget sårbare overfor højere statsafgifter til kunderne i havnene. Endvidere tror Flid ikke på, at regeringen vil hente 40 millioner på at hæve afgiften.
- Forhøjelsen af afgiften vil medføre, at flere vil undlade at kaskoforsikre deres båd.
- Havnene oplever i disse år flere bådejere - herunder også ejere af større og mere kostbare både - fravælger kaskoforsikringen.
- Det kommer til udtryk via sagsanlæg fra bådejerne mod havnen, når de pågældende både eksempelvis beskadiges under søsætning. Disse civilretssager er belastende for havnene, skriver Flid.
Regeringen tror ikke på, at en forhøjelse af afgiften med 34 procent vil få færre til at tegne kaskoforsikring. Risikoen ved at lade være er for stor i forhold til den ekstraudgift bådejerne får.
Det har indtil videre ikke været muligt at få skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i tale om den store stigning, som lystbådehavne, sejlklubber og bådbranchen protesterer over.