Arbejdsgivere: Afskaffelse af betalt frokostpause skaber 46.000 nye jobs
Pernille Knudsen (til venstre) spiser frokost med kolleger i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri i forbindelse med sommerens tre-parts forhandlinger. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Ifølge en ny beregning vil en afskaffelse af offentligt ansatte betalte frokost frigøre 46.000 jobs.

I dag har politibetjente, jurister, sygeplejersken og andre statsansatte ret til en betalt frokostpause.

Men hvis de 800.000 offentligt ansatte selv betaler for deres frokost – ligesom elektrikeren og industriarbejderen – vil det kunne frigøre 46.000 offentlige stillinger.

Sådan viser en beregning, der er foretaget af den uafhængige økonomiske modelgruppe Dream, og bestilt af Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Dream regner med, at de 46.000 ansatte ikke fortsætter i det offentlige, men gradvist flytter over i private virksomheder.

- I og med, at der er hårdt brug for medarbejdere i den private sektor nu og i de nærmeste år, så er det oplagt at se på den betalte frokost, siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA til Politiken.

Hun oplyser, at under ti procent af de ansatte i private virksomheder har betalt frokostpause.

Regnestykket kommer samtidigt med, at Moderniseringsstyrelsen har varslet, at de statsligt ansatte kan miste deres betalte frokostpause i forbindelse med overenskomstforhandlingerne til foråret, fordi frokosten bliver betegnet som et personalegode.

FOA: Det er rent skrivebordarbejde

Formand for fagforeningen FOA, Dennis Kristensen, betegner beregningerne som et stykke skrivebordarbejde på baggrund af en uheldig alliance mellem ”McKinsey-drengene” i Modernisteringsstyrelsen og ”regnedrengene i DA”.

Han bemærker, at en afskaffelse af den betalte frokostpause vil kunne betyde et behov for flere offentligt ansatte og ikke færre.

- Når vi holder frokost, så indgår vi i et beredskab. Hvis der kommer et nødopkald fra en ældre beboer på plejehjemmet, så skal vi afbryde frokostpausen og træde til. Hvis man selv betaler frokostpausen, så må man gå fra arbejdspladsen og gå i Netto for eksempel og står altså ikke til rådighed i nødsituationer. Derfor skal der opbygges et beredskab, som givet vil kræve flere ansatte, siger Dennis Kristensen til Politiken.

Den statslige arbejdsgiver Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet vil ikke opsige den betale frokost generelt, men lader det være op til de enkelte statslige styrelser og arbejdsgivere.

Hvis den betalte frokostpause bliver fjernet, skal de statsansatte arbejde 2,5 timer mere om ugen uden at få mere i løn.

via Listen To News