- Vi skal selvfølgelig ikke finde os i, at børn trives dårligere i skolen, fordi de kommer fra hjem, hvor forældrene er arbejdsløse, lavt uddannede eller har sociale problemer. Et af de centrale mål med folkeskole-reformen er at bryde den negative sociale arv, og det skal den måles på.

Ordene kommer med eftertryk fra socialdemokraten Christine Antorini, der i sin tid som undervisningsminister var ’mor’ til reformen af folkeskolen.

Hun udtaler sig på baggrund af en opgørelse foretaget for Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Den viser, at rige folks børn trives bedst i folkeskolen. Omvendt oplever børn af dårligt stillede forældre flest problemer med mobning, utryghed, ensomhed og utilfredshed med at gå i skole.

Læs også:

De riges børn har det bedre i skolen

- Desværre er det ikke overraskende, at den sociale arv slår i gennem, når der bliver målt på børnenes trivsel. Heldigvis er der gode eksempler på, at der kan gøres noget ved det, siger Christine Antorini til Avisen.dk

Hun peger på, at børn fra ringe stillede hjem klarer sig bedre, hvis skolen blandt andet sørger for, at eleverne bevæger sig mere i løbet af dagen; får sund mad; har klare rammer i forhold til ro og orden; og forstår hvorfor de skal lære noget. Alt sammen tiltag der arbejdes med mange steder.

- En vigtig del af folkeskolereformen er, at der nu skal være høje forventninger til alle børn. Det skal ikke være som før i tiden, hvor bare fordi en elev hed Brian eller Hassan, blev der ikke stillet de samme krav til dem som til andre elever. Børn skal ikke sættes i bås, siger Christine Antorini.

Læs også:

Sådan trives børn på skoler med mange indvandrere

Færre penge kan koste

Christine Antorini frygter, at økonomi vil bremse indsatsen mod negativ social arv.

- Regeringens stramme rammer for kommunernes økonomi vil helt klart gøre det sværere for kommunerne at løfte reformen af folkeskolen. Det kan nemt gå ud over de gode elementer, der er i forhold til at bryde social arv, siger Christine Antorini.

Nyt forslag

Danmarks Lærerforening mener, at nogle skoler og områder er så belastede af dårlig økonomi, at det blandt andet går ud over børnenes trivsel. Og foreningen har derfor et forslag:

Læs også:

Se kortet: Her møder skolelærerne sjældent til tiden

- Det ville være rart, hvis man kunne udligne skævheden i økonomien mellem skolerne, siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

Så langt ønsker Christine Antorini ikke at gå.

- I mange kommuner dirigerer man helt bevidst flere midler over til de skoler, hvor der er flest elever, som er udfordret på den ene elle anden måde. Det gør man for eksempel i København. Her er det ved blandt andet at give flere penge til belastede skoler og lave om på skoledistrikter lykkedes at skabe gode resultater, fortæller Christine Antorini.

Hun håber og tror på, at folkeskolereformen vil bære frugt i forhold til social arv.

- Jeg håber på, at skolereformen i højere grad vil gøre, at forældre og børn oplever den lokale folkeskole som et godt tilbud, hvor elever uanset baggrund lærer noget og er glade for at komme, siger hun, og fortsætter:

- I folkeskolen skal vi gerne undgå den tendens til social opdeling, som vi blandt andet ser på den måde, at folk har det med at klumpe sig sammen i boligområder med nogle, der ligner dem selv i forhold til indkomst og uddannelse.

Læs også:

Danskerne bekymrer sig mindre om ulighed