Det er sjovere at være elev på skoler, hvor forældrene tjener mest. Her er der mindst mobning, ensomhed og utryghed.
Det viser en analyse i dag i Ugebrevet A4 af den første nationale trivselsmåling i folkeskolen fra foråret, hvor cirka 470.000 elever deltog.
På samtlige 15 spørgsmål eleverne fik stillet om social trivsel, var der i gennemsnit færrest utilfredse børn på de skoler, hvor halvdelen af forældrene tjente over en halv million kroner om året efter skat.
Til gengæld var stemningen mere trykket, når halvdelen af forældrene på en skole har en indkomst under 350.000 kroner om året efter skat. Her fortæller flest elever, at de har det skidt i 13 ud af 15 spørgsmål om social trivsel.
Danmarks Lærerforening vil have trivselspulje
Danmarks Lærerforening mener, at undersøgelsen peger på et grundlæggende problem. Kommuner med den højeste arbejdsløshed og sociale udfordringer har ofte det ringeste skattegrundlag. Det betyder, at skolerne i de områder som regel har færre penge at drive skole for. Samtidig har skolerne større udfordringer med trivslen, fordi flere børn kommer fra svage og udsatte hjem.
- Nogle kommuner laver mange besparelser, og det kan medføre dårlige trivsel. Det ville være rart, hvis man kunne udligne skævheden i økonomien mellem skolerne, mener Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, som fastslår, at god trivsel ikke er gratis.
Trivsel hænger blandt andet sammen med om skolen har råd til lejrture, sociale arrangementer, pædagoger der kan understøtte i timerne, forebyggelse og god inklusion. Antallet af elever i en klasse og lærernes tid til at forberede sig spiller også en rolle.
For at undgå at dårlig økonomi spænder ben for god trivsel i folkeskolen, foreslår han, at ministeriet opretter en trivselspulje, som skoler med de største problemer kan få støtte fra.
EL: Flere penge til kommunerne
Enhedslisten mener også, at politikerne bør overveje en trivselspulje. Men det største problem er dog, at kommunerne skal spare gennem regeringens omprioriteringsbidrag. Nogle kommuner er polstrede, så her rammer besparelserne knap så hårdt. Andre steder vil besparelserne ramme folkeskoler og skabe ringere trivsel.
- Når en skoles økonomi har det mindre godt, kan det være svært at gøre for trivslen, hvad man burde gøre. Helt generelt bør vi sikre, at kommunerne har flere penge til rådighed til at drive folkeskole. Sådan som det er lagt an nu, vil der komme dramatiske besparelser, mener folkeskoleordfører Jakob Sølvhøj (EL).
Minister: Bedre økonomi giver ikke bedre trivsel
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling mener ikke, at flere penge til skoler med ringe trivsel er løsningen.
"Det er ikke økonomien, der afgør, om der er et godt og trygt læringsmiljø, hvor eleverne trives. Lærerne og pædagogerne spiller en stor rolle. Og det afgørende er, at skolerne arbejder systematisk med elevernes trivsel i tæt samarbejde med forældre og elever", skriver Ellen Trane Nørby (V) i en mail.
Socialdemokraternes undervisningsordfører peger på, at den tidligere regering gennem folkeskolereformen gjorde meget for at formindske ulighederne mellem skolerne. Tidligere kunne elever i velstillede kommuner få så mange undervisningstimer, at det svarede til et års ekstra skolegang i forhold til skoler med mindst undervisning. Nu er timetallet mere ens, og børnepakken gør også, at flere børn får en god start på skolen.
- Det ligger os meget på sinde, at alle børn trives og bliver så dygtige, de kan. Men der vil altid være skævvridningen uanset, hvor meget vi detailstyrer fra Christiansborg, siger Anette Lind og peger på, at skoler har fået konsulenthjælp til at forbedre trivslen, og mange lærere modtaget undervisning i klasserumsledelse. Det skulle gerne betyde, at trivslen vil blive bedre fremover.