I stedet for at tale om en flygtningekrise i Europa skulle vi i stedet tale om en politisk krise. EU-landene kan ikke enes og skal i langt højere grad samarbejde om at modtage og fordele de mange flygtninge.
Set i lyset af de omkring 2,5 million mennesker, der hvert år ankommer til Europa, helt lovligt, er fordelingen af ca. 200.000 flygtninge ikke særlig meget. Udfordringen er snarere de nationale politikeres manglende lederskab til at løfte opgaven og finde en fælles koordineret løsning.
LIGE NU SER vi en af de største humanitære katastrofer i nyere tid i Europa, og den danske regerings modreaktion er indrykning af annoncer med budskabet; ‘bliv væk fra Danmark’. Heldigvis har det danske civilsamfund rejst sig fra at være passive tilskuere til aktive samfundshjælpere.
Græsrodsbevægelsen 'Venligboerne' har i den grad igangsat en folkelig bevægelse, der er sat i verden for at støtte og hjælpe flygtninge i Danmark. Når politkerne ikke vil, må befolkningen tage ansvar. Tak for det.
Derimod har Tyskland udvist en meget pragmatisk tilgang til flygtningeproblematikken. Tyskerne gør det, der er brug for, og de viser politisk mod og lederskab. Jeg kan godt forstå, hvis nogen er bekymrede for, om integrationen vil lykkes. Det ændrer bare ikke ved, hvorvidt mennesker har ret til beskyttelse.
DESUDEN VIL det klæde os i stedet at fokusere på at forløse flygtninges ressourcer og potentiale, hvilket vi alle har et medansvar for.
Så i stedet for at europæiske lande lukker om sig selv, må politikerne blive enige om fælles holdbare løsninger på den korte og lange bane. De hidtidige løsninger har i stigende grad været drevet af irrationel frygt, men det har kun forøget panikken - og panik er et meget dårligt grundlag for politiske løsninger.
Sammen kan og skal vi mere. Ellers har vi snart en politisk krise, der overstiger den nuværende flygtningekrise.