De afgørende forhandlinger om nye overenskomster for ca. 180.000 ansatte i staten er måske på vej mod en afslutning. Finansminister Bjarne Corydon (S) og Flemming Vinther, der forhandler på vegne af de statsansatte, har brugt natten til fredag på forhandlingerne. Fredag formiddag er de stadig i gang.
Der skulle angiveligt være udsigt til en stigning i lønnen på omkring 5,5 procent over tre år, hvilket er knap to procent om året. Med den nuværende inflation vil det give en mindre stigning i reallønen.
Begge parter har haft øjnene stift rettet mod lønsedlen, vurderer Mikkel Mailand, der er ekspert i offentlige overenskomster og forskningsleder ved FAOS på Københavns Universitet.
- Der er nogle ting omkring løn, som er afgørende. På den ene side melder finansministeren ud, at der bliver nødt til at være begrænsede lønstigninger. På den anden side står modpartens krav om, at den her gang vil man altså gerne se noget reallønsstigning, siger han.
Regulering kan diskuteres
Ved de seneste forhandlinger har der kun været meget begrænsede lønstigninger og ingen andre markante forandringer. Tidligere har de statslige arbejdsgivere været meget ivrige efter at få fjernet den reguleringsordning, som betyder, at de offentligt ansattes løn automatisk følger med det private arbejdsmarked. Det er ikke blevet meldt ud denne gang, men det ligger stadig nedenunder forhandlingerne og kunne godt blive diskuteret igen, mener Mikkel Mailand.
Til gengæld står fronterne skarpt omkring det såkaldte lavtlønsværn – en minimumsløn på 19.500 kroner til alle statsligt ansatte. Fagforbundenes forhandlingsleder, Flemming Vinther, har udtalt, at det er uanstændigt, at blandt andet kontoransatte, køkkenmedhjælpere og rengøringsassistenter får en løn under 19.500 kroner om måneden.
Staten har et problem
Det angreb finansminister Bjarne Corydon i går, torsdag. Han henviser til, at titusindvis af privatansatte får en lavere løn, og hvis den også skulle sættes op, risikerer man, at de jobs rykker ud af landet.
- De statslige arbejdsgivere har et problem med det her, og det er nok noget af det, som bliver svært. De er normalt nogle af de mere tavse parter, men de kan altså finde på at melde ud på den her måde, når de synes, der er et problem, siger Mikkel Mailand.
Der er tale om 2.500 ansatte i staten, som får en løn under 19.500, men selvom det lyder som et relativt lille beløb, er det bestemt ikke sikkert, at Corydon giver sig, vurderer Mikkel Mailand.
Får betydning for alle offentligt ansatte
Forhandlingerne om de statsansattes overenskomst har en særlig betydning for ansatte i hele den offentlige sektor. De vil normalt vise vejen for de forhandlinger på de kommunale og regionale områder, der kommer bagefter, forklarer Mikkel Mailand.
- Den økonomiske ramme vil være givet af forhandlingerne med staten. Det lægger et niveau, som det bliver svært helt at afvige fra på det kommunale område, siger han.
Men resultatet omkring det omstridte lavtlønsværn vil dog ikke smitte af på de kommunale forhandlinger, for det er et område, hvor de forskellige grupper af lønmodtagere ikke kan blive enige.
Valget lægger dæmper på gemytterne
Senere i år skal der være valg til Folketinget, og det kan betyde, at Corydon er ekstra interesseret i at få lukket forhandlingerne fredeligt, vurderer Mikkel Mailand.
- Det er klart, at der ligger en disciplinerende effekt på arbejdsgiversiden. Særligt de statslige arbejdsgivere, som jo er sammenfaldende med regeringen. De har ikke nogen interesse i at lægge sig ud med de 800.000 offentlige lønmodtagere, som også er vælgere.
Men selvom man derfor kan forvente, at parterne vil have lettere ved at finde hinanden, er der stadig meget, som ligger åbent.
- Der er andre issues, der også er oppe: Der er øremærket barsel til fædre, tillid og lokalt samarbejde, der er pension og arbejdsmiljø. Så der er andre ting, man kunne forestille sig, på det statslige område, siger Mikkel Mailand.