Du skal ikke fyre folk på mandag - eller på fredag – eller på medarbejdernes fødselsdag, men tirsdag eller onsdag formiddag.
Hvis du kigger ned i bordet, bliver medarbejderen i tvivl om din beslutning.
Send ikke medarbejderen ud i trafikken
Det er blot nogle af de mange råd, som danske chefer betaler såkaldte outplacement-konsulenter store beløb for. Det skal ruste cheferne til at fyre.
Outplacement betyder i mangement-sprog "udplacering" – eller frit oversat "afskedigelse" eller "fyring."
Avisen.dk har læst outplacement-konsulenternes bøger "Når virksomheden skal afskedige" og "En værdig opsigelse" - og derfra uddraget 18 konkrete fyrings-råd, som bl.a. Herlev Sygehus fik, da der i januar skulle fyres 136 medarbejdere.
1: Giv den fyrede en papirserviet
Hvis medarbejderen reagerer med gråd eller vrede, er lyttende tavshed eller at tilbyde vedkommende en serviet en god måde at håndtere situationen på. Lad medarbejderen tale eller græde ud uden at kommentere det. Bliver medarbejderen vred, kan det for den opsigende leder være en fordel at minde sig selv om, at medarbejderens vrede ikke er rettet mod ham eller hende personligt.
2: Send ikke medarbejderen ud i trafikken
Det er lederens ansvar, at medarbejderen så vidt muligt ikke sendes ud i trafikken i chok eller alene hjem til et tomt hus. Foreslå, at en kollega tager med, hvis den pågældende ønsker at tage hjem eller er blevet bedt om at forlade arbejdspladsen.
3: Sørg for at kunne forlade kontoret
Sørg for, at samtalen foregår i et kontor, hvor I ikke bliver forstyrret. Fordelen ved at benytte et andet kontor end dit eget kan være, at du mere ubesværet kan få afsluttet samtalen og forlade kontoret.
Kilde: Råd 2, 3,5, 17 og 18 er fra håndbogen ”Når virksomheden skal afskedige” fra Capacent. De øvrige råd er fra ”En værdig opsigelse” fra AS3 Outplacement.
Overskrifterne ved rådene er formuleret af Avisen.dk.