Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
For nyligt foreslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at SU’en for kandidatstuderende bliver omlagt til lån.
I et interview med Børsen foreslog AE-rådets direktør Lars Andersen endvidere, at man kunne omlægge SU’en til et helt rentefrit lån, og at pengene i stedet kunne bruges på at løfte kvaliteten af uddannelsessystemet - herunder uddanne flere og bedre faglærte.
Ifølge Finansministeriet vil dette frigive 2,3 milliarder kroner i statens budget og sende 2.700 studerende ud på arbejdsmarkedet.
Det er et rigtigt godt forslag, som AE-rådet her kommer med.
At det er tilfældet, understreges vel af, at forslaget møder opbakning fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS. En tænketank, som det socialdemokratisk affilierede AE-rådet ellers oftest er lodret uenig med.
At netop disse to tænketanke kan finde sammen om at gøre noget ved SU’en, understreger blot, at der er behov for politisk handling.
Selvom CEPOS vil bruge pengene fra SU-besparelser på skattelettelser og AE-rådet på andet offentligt forbrug, peger begge på, at SU’en ikke er holdbar, som den er i dag.
Og mens tænketankene altid vil have tal om jobskabelse og besparelser i statsbudgettet for øje, er der i mine øjne en helt anden og meget mere tungtvejende årsag til, at SU’en bør laves om.
Spørger du mig, er der noget grundlæggende og principielt galt i, at vi i Danmark får SU, når vi studerer. Derfor bør SU’en afskaffes fuldstændigt - og ikke kun for kandidatstuderende. Bliver den erstattet med et rentefrit, statsligt lån, ville det være et mindre onde, men det bedste ville nu være, hvis danske unge blev sat helt fri til selv at forsørge sig under deres studietid.
Behov for paradigmeskift
Som det er i dag, kommer du dog allerede i gymnasiet på overførselsindkomst fra staten i form af SU, Statens Uddannelsesstøtte. Senere følger SU’en dig som en fast følgesvend på din vej gennem uddannelsessystemet.
Med SU’en sender politikerne et signal om, at de ikke tror på de studerende. De tror ikke på, at landets unge formår at tage ansvar for deres eget liv og forsørge sig selv, mens de er under uddannelse.
Politikerne tror ikke på, at studerende kan finde ud at balancere studie og et evt. studiejob. De tror heller ikke på, at de kan håndtere at optage et lån og betale det tilbage - selv ikke, hvis dette lån er rentefrit.
Helt ærligt: Hvad er det for en nedsættende måde at se på de studerende, der skal udgøre Danmarks fremtidige arbejdskraft?
Selvfølgelig kan de unge mennesker, der skal udgøre Danmarks fremtid, finde ud af at forsørge sig selv, mens de går på deres skatteyderbetalte uddannelse. Og hvis de ikke kan, så bliver de nødt til at lære det.
For på den anden side af uddannelsen venter virkeligheden, hvor man er nødt til at forsørge sig selv - medmindre man vil gøre karriere som overførselsindkomstmodtager. Jeg mener, at der er behov for et paradigmeskift i det politiske syn på studerende af enhver slags. Vi bør huske på, at mennesker vokser, når man tildeler dem ansvar, og skrumper, når man tager ansvaret fra dem.
Tiden er inde til at tage et opgør med SU’en. Ikke kun af hensyn til jobskabelse og besparelser i statsbudgettet, men først og fremmest af hensyn til de studerende selv.
Studerende er ikke svage, og de er ikke ofre. Studerende kan godt tage ansvar for både egen læring og eget liv, hvis bare de bliver sat fri til det.
Vil vi have frie, ansvarlige studerende, der vokser med opgaven, og som i fremtiden kan bidrage positivt til verden, må vi afskaffe SU’en.
Claes Theilgaard er chefredaktør for mediet Indblik.dk Foto: Privat