Foccaciaboller, toastbrød og kakaomælk får en nedadvendt tommelfinger, hvis man kigger på Fødevarestyrelsens krav til sund skolemad. Alligevel er det nogle af de ting, som skolebørn kan købe i madordningerne på de 65 procent af landets folkeskoler, som har en madordning.

Den seneste undersøgelse af skolemad er fra 2007 og lavet af DTU Fødevareinstituttet. Den viser, at mere end halvdelen af de 30 adspurgte folkeskoler serverer fastfood dagligt, mens 85 procent ikke lever op til kravet om, at mindst en tredjedel af et måltid skal bestå af grøntsager. Fødevarestyrelsens rejseholdsmedarbejder, Joan Preisler, der jævnligt besøger skoler for at hjælpe dem til en bedre madordning, mener ikke, at billedet har ændret sig synderligt.

»Mange skoler tror, at det, de serverer, er okay, og så viser det sig, at der slet ikke er noget sundt mad. Bare fordi der ikke er slik og kage, betyder det ikke, at maden er sund,« siger hun.

For få grøntsager

Problemerne med usund mad på skolerne ligger blandt andet i sukkerholdige drikke som juice, kakao og drikkeyogurt med tilsat sukker.

En anden storsynder er det hvide brød, men også manglende frugt og grønt, både i måltiderne og som snacks, er er mangelvare i skolernes madordninger.

Politisk beslutning

Projektleder Tove Vestergaard fra Fødevarestyrelsen står bag udarbejdelsen af skolemadens ernæringskrav, der udkom i november i fjor. Hun forklarer, at næste skridt på vejen er at få skolebestyrelser og kommuner involveret, hvis den sunde skolemad virkelig skal slå igennem.

»Tallene viser, at der er et problem. Den mad som børnene får, er bare ikke er god nok. De, der har besluttet, at maden skal kunne sælges på skolen, har hovedansvaret. Det er i høj grad skolebestyrelserne eller kommunerne,« siger hun og understreger, at der herfra er brug for enighed om, at man vil have sund skolemad, og at der derfor stilles krav til dem, der laver maden.

Tover Vestergaard arbejder på en pjece til kommuner og skolebestyrelser, som indeholder argumenter for, hvorfor det er vigtigt med sund skolemad, redskaber til at implementere den og gode eksempler på, hvordan andre løfter opgaven. Det kan eksempelvis blive Århus Kommune, Københavns Kommune eller Hjørring Kommune, som alle arbejder på sunde skolemadsordninger.