De var samlet for at tage afsked med en politimand, som blev dræbt af en vejsidebombe tidligere på ugen. Men for de 500 gæster blev begravelsen endnu mere blodig, da en selvmordsbomber sprængte en bombe.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har mindst 38 mistet livet ved begravelsen i Pakistan, og ifølge en lokal læge i Swat-provinsen er mere end 50 sårede. Begravelsen fandt sted tæt på en stamme-provins, hvor al-Qaeda er aktiv.
Et andet sted i Pakistan kørte en selvmordsbomber ind i et køretøj med soldater og dræbte en og sårede 17, skriver Reuters.
Efter valget i Pakistan har der været en række selvmordsbombeangreb.