Sygeplejersker, sosu'er og pædagoger har fået en højere prestige i løbet af de seneste ti år. Danskerne tillægger de 'varme hænder' mere status nu end i 2006. Det viser en ny undersøgelse.
En af dem med varme hænder, der nyder større respekt, er social- og sundhedsassistent Christina Salkvist Frederiksen. Hendes faggruppe af sosu'er på plejehjem er steget i status ifølge undersøgelsen.
Adspurgt om fremgangen i prestige får hende til at ranke ryggen mere, svarer hun:
- Undersøgelsen viser jo, at der er håb forude for anerkendelsen af mit fag. Det går den rigtige vej. Så jeg kan stadig ranke ryggen, når jeg går på arbejde, siger hun med et smil.
41-årige Christina Salkvist Frederiksen har siden 1994 arbejdet med pleje af ældre. Indtil for få uger siden som sosu-assistent på plejehjemmet Jægersborghave i nordsjællandske Gentofte.
Nu arbejder hun på fuld tid som suppleant for fælles-tillidsrepræsentanten for 'FOA fag og arbejde SOSU' i Gentofte Kommune. Men hun udtaler sig her i artiklen på egne vegne.
Jeg tænkte, at man ikke syntes, at det var noget særligt at tage sig af ældre
Personligt har hun i løbet af de seneste tyve år skiftet syn på prestigen i sit eget job.
- I nogle sammenhænge var det sådan før i tiden, at jeg ikke fortalte om mit job. Det var så lavstatus, virkelig lavstatus. Jeg tænkte, at man ikke syntes, at det var noget særligt at tage sig af ældre, fortæller Christina S. Frederiksen og fortsætter:
- Nu oplever jeg mig rimelig stærk i min faglighed og har ikke noget problem med at sige, at jeg er assistent. Jeg ved godt, hvad jeg står for, og hvad vi kan som gruppe.
Stadig langt nede på rangliste
I undersøgelsen udført for Avisen.dk og Ugebrevet A4 er prestigen for 99 jobtyper blevet målt. Her lander sosu-assistenterne på plejehjem på en plads som nummer 76 på ranglisten, hvor nummer 99 er bunden.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Siden 2006 er sosu'erne kravlet fire pladser op ad listen, men ligger altså stadigvæk ret langt nede. Herom siger Christina S. Frederiksen:
- Til hverdag tænker jeg ikke over, hvor meget prestige der er i at være sosu-assistent. Heldigvis, for så tror jeg ikke, at jeg ville være så motiveret for arbejdet.
Der skal uddannelse til
Med en plads som nummer 76 ligger sosu'erne på niveau med postbude og ekspedienter, som i modsætning til sosu'erne ofte er ufaglærte.
- Der er stadigvæk en holdning i befolkningen om, at man kan finde en ufaglært til at udføre arbejde på et plejehjem eller i hjemmeplejen, siger Christina S. Frederiksen, og fortsætter:
- Jeg tror først, at synet på sosu'erne ændrer sig den dag, hvor man udelukkende bruger uddannet personale og ikke kan komme ind fra gaden og få en tjans. Det vil sende et klart signal om vigtigheden af vores fag. Man ser jo ikke en ufaglært politibetjent.
Kan jeres prestige også have noget at gøre med, at I er ret lavt lønnede, og at jeres løn ligger på niveau med ufaglærte postbude?
- Ja. Prestige i 2016 hænger da sammen med penge, siger Christina S. Frederiksen.
Varme i hverdagen
Selve jobindholdet fremmer måske heller ikke lige frem sosu'ernes status. Med til arbejdet på et plejehjem hører arbejde som for eksempel at skifte ble på inkontinente eller trøste beboere, som lider. Og man skal også lære at håndtere, at der jævnligt er dødsfald.
Heldigvis oplever Christina S. Frederiksen, at arbejdet bliver påskønnet.
- De pårørende er flinke til at rose os for at være der for deres gamle mor eller far. Og selv om mange af beboere er demente, så roser de alligevel på deres egen måde. Eksempelvis ved at sige: "Dig har jeg da set før. Tak fordi du er her."
Prestige og bevillinger følges ikke ad
Christina S. Frederiksen oplever, at selv om nogle politikere taler meget om vigtigheden af varme hænder - og danskerne nu tillægger dem højere status - så er der nogle gange langt fra de pæne ord til hverdagen for sosu'erne på plejehjem eller i hjemmeplejen.
- Når politikerne vælger at lave sådan noget som omprioriterings-bidraget, så er det svært for mig at forstå, at de kan forestille sig, at man i en kommune kan spare en procent, uden at det får nogen betydning for den velfærd og den ydelse, som borgerne får, siger hun og fortsætter:
- På Jægersborghave for eksempel, er der i forvejen så rigeligt at gøre, at vi ikke bare kan planlægge og effektivisere os ud af sparekrav. Besparelser betyder for os som personale, at der kommer flere SKAL-opgaver og mindre tid til alt det, der giver livskvalitet for beboerne i hverdagen. Eksempelvis tid til at holde i hånden eller snakke.