Den moderne alkoholiker er ikke manden på bænken, men de højtuddannede akademikere i designersofaen.
Trods deres store alkoholforbrug ser de ikke sig selv som alkoholikere, og derfor kunne de heller ikke drømme om at henvende sig på kommunens behandlingstilbud, som ofte går under navnet 'misbrugscenter'.
"Der mangler i meget høj grad tilbud til den store gruppe af danskere, der drikker for meget," siger overlæge Ulrik Becker fra Hvidovre Hospital og adjungeret professor ved Statens Institut for Folkesundhed, der blandt andet forsker i alkohol og behandling af alkoholafhængighed.
"De ved ikke, hvor de skal gå hen. Og de bliver sjældent konfronteret med deres for høje forbrug. De praktiserende læger spørger ikke til det. Selv på landets hospitaler, hvor der ligger en patient med et skadeligt alkoholforbrug i hver femte seng, ser jeg sjældent tilbud om hjælp til at trappe ned," siger Ulrik Becker.
"Ethvert hospital og sundhedscenter har tilbud om rygestop. Men jeg ser stort set aldrig tilbud om alko-stop."
Afhængighed er en sygdom
En af barriererne er, at alkoholmisbrug stadig i den brede offentlighed betragtes som et socialt problem og tegn på en svag karakter. Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er det ellers en egentlig sygdom og bør behandles som sådan.
Men misbrugere bliver set ned på, fordi de fleste opfatter dem som mennesker, der mangler karakterstyrke. Derfor vil mange af de stort set velfungerende storforbrugere ikke søge hjælp, for de ser ikke sig selv som sociale tilfælde.
"Og det er de heller ikke," siger Ulrik Becker.
"Modsat den populære opfattelse drikker man ikke, fordi man har et socialt problem. Man får et socialt problem, fordi man drikker. Det er den vej, det hænger sammen," tilføjer han.
Bedre tilbud til storforbrugerne
Det er kommunerne, der har hovedansvaret for at forebygge alkoholafhængighed, og de fleste kommuner har i dag tilbud om hjælp til afvænning.
Men de skal blive bedre til at fortælle om tilbuddene og målrette dem til de mennesker, der har brug for dem, siger Kit Broholm, der er Sundhedsstyrelsens specialkonsulent på alkoholområdet.
"Nogle steder kalder kommunerne det et misbrugscenter, men det navn kan storforbrugerne slet ikke genkende sig selv i.Det er vigtigt at tale om alkoholproblemer og justering af alkoholvaner i stedet for at tale om misbrug og misbrugere," siger Kit Broholm.
Hun tilføjer, at det også handler om at spørge til alkohol der, hvor man i øvrigt taler om sundhed og livsstilsvaner.
"Vi ved, at man i mange sundhedscentre har en tilbøjelighed til at springe alkoholen over. Det samme gælder på hospitaler og i almen praksis, hvor rygning efterhånden har fået en helt naturlig plads i samtalen med patienten. Men det gælder stadig ikke alkohol," siger Kit Broholm.
Manglende viden
Det gælder ifølge specialkonsulenten også om at kommunikere positivt. Hvis man spørger folk, om de drikker for meget, vil de fleste sige nej og føle sig lidt stødt.
"Hvis du i stedet spørger, hvor meget de drikker, får du et bedre udgangspunkt for en samtale om forbruget. Det ved man i alle alkoholbehandlingsinstitutioner. Men de læger, sundhedsplejersker og socialrådgivere, der møder mennesker med alkoholproblemer, har stadig ikke tilstrækkelig viden om hvordan man bedst taler om alkohol." siger hun.
"Kommunerne skal være opmærksomme på, at de fleste storforbrugere altså er tilsyneladende velfungerende mennesker i job. Deres problem er ikke socialt, deres problem er det høje alkoholforbrug. Og det kan så på sigt udvikle sig til et socialt problem," tilføjer hun.
En undersøgelse for nylig fra to kommuner dokumenterede, at hver tredje kontanthjælpsmodtager har et alkoholproblem. Alligevel var der ingen konsekvent hjælp til de ramte, fordi personalet så alkoholen som et symptom på de sociale problemer.
Mere hjælp
Ifølge Ulrik Becker og Lægeforeningen bør der være langt mere systematisk hjælp til storforbrugerne. Alle erfaringer viser, at det er langt lettere og billigere at hjælpe dem end at vente, til de er blevet egentlige misbrugere.
"På hospitalerne bør der være tilbud om hjælp til at drikke mindre. Og de praktiserende læger bør være mere opmærksomme på at spørge til alkoholforbruget hos patienter, hvor der er tegn på, at deres sygdom måske kunne skyldes et for højt forbrug," siger han.
De kommunale sundhedscentre kunne også naturligt tilbyde alkostopkurser, ganske som det i dag er en selvfølge at få hjælp til at holde op med at ryge.
"Alkohol koster samfundet over 10 milliarder kroner om året, og det er lavt sat. Men det er så integreret en del af vores kultur, at vi helst ikke vil forholde os til, hvor skadeligt det kan være," siger Ulrik Becker.
Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen er enig.
"Hvis man tager fat i storforbrugerne, inden de udvikler et misbrug eller en afhængighed, kan man med få samtaler få dem til at sætte deres forbrug ned. Og undersøgelser har vist, at de ikke har problemer med, at fx lægen spørger til deres alkoholvaner. Det er sundhedspersonalet, der synes, det er svært - ikke patienterne."
I dag begynder Sundhedsstyrelsens årlige Uge 40-kampagne, hvor styrelsen fokuserer på danskernes alkoholforbrug.
Hver fjerde dansker over 15 år har et forbrug, der er for højt i forhold til de grænser, som anses for at være forbundet med en lav risiko for sygdom.
Hver dansker drikker i gennemsnit over 11 liter ren alkohol om året.
Flere end 60 sygdomme er forbundet med alkohol, og sundhedsbyrden - altså hvor meget det koster samfundet i behandling, sygedage, skader, for tidlige dødsfald, sociale problemer osv - er lige så høj som for rygning.
Kilde: WHO og Sundhedsstyrelsen