Helikopteren styrter mod jorden i frit fald som en anskudt fugl. Få hundrede meter over den jyske hede river piloten i rorpinden. Han retter Fennec-helikopteren op, og vi smyger os tæt hen over fyrretræerne med 180 kilometer i timen.

Piloten og observatøren kan overskue alt fra den kompakte Fennec-helikopter med plads til fem personer. Og det er netop den evne, som har gjort det danske helikopterbidrag i det sydlige Irak til en stærkt eftertragtet vare hos de britiske styrker.

Først hjem til nytår

For når danskerne svæver over den irakiske ørken, kan de spotte irakiske oprørere, vejsidebomber eller blodige baghold, før det er for sent.

»Den er skudsikker,« råber piloten over radioen og banker på det pansrede pilotsæde med sin handske.

»Så slipper piloterne for at blive gennemhullede, hvis irakerne ellers kan ramme.«

Øvelsen var en af de sidste, inden de 50 danske soldater fra Flyvevåbnet for to uger siden drog til Basra for at afløse deres kammerater, som har været i Irak siden august. Her skal de være, indtil den sidste danske soldat trækkes hjem inden nytår.

»Når vi siger, at vi er på vej til Irak, så ligner folk et stort spørgsmålstegn. De tror, vi har trukket os hjem. Men det er egentlig fint for os, at der ikke er det store mediefokus mere, så kan vi koncentrere os om at løse opgaverne,« siger Lul , warchief og næstkom-manderende på missionen i Irak.

Alle bærer våben

Ingen af soldaterne ønsker deres navne i avisen. Historier om danske soldaters familier, der er blevet opsøgt og truet på livet, har gjort dem påpasselige.

I frokoststuen sidder 10 mekanikere og piloter og skiller deres pistoler og geværer ad. De har lige været på skydebanen for at træne til missionen. Bagefter skal våbnene rengøres, så de er klar til afgang.

»Selvom vi opererer fra luften og ikke er i kamp, bærer vi alle våben, hvis vi nu skulle nødlande og komme i nærkamp,« forklarer Lul .

Færre angreb

I Irak bliver det gule ørkensand en af helikopterpiloternes største udfordringer. Når man lander en helikopter i Irak, hvirvler sandet op til alle sider og gør piloten blind . Derfor har de danske helikoptere trænet i at lande i sne, som giver den samme effekt, forklarer en pilot.

I løbet af de seneste måneder er antallet af angreb mod den danske base faldet.

Og det glæder soldaterne, forklarer Lul , da soldaterne forlader frokoststuen.

»Selvfølgelig er det rart at høre, at der ikke kommer så mange angreb mere. Specielt for familien og de pårørende. Men for os handler det jo bare om at løse en opgave. Bomber eller ej.«