I Danmark er slaget så godt som overstået, den moderne arbejdskamp foregår i fattige udviklingslande.
Det fastslår udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som tildeler fagbevægelsens bistandsorganisationer en nøglerolle i dansk udviklingspolitik.
Den største af dem hedder Ulandssekretariatet, som LO og FTF i fællesskab har drevet siden 1987 for at fremme demokrati, arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø i udviklingslandene.
Avisen.dk har mødt Ulandssekretariatets mand i Mellemamerika.
"En organiseret fagbevægelse, der kan tale organiseret med en regering eller en arbejdsgiver er til enorm fordel for de her landes udvikling. Men herude er der stadig lang vej op til de standarder, vi har opbygget i den danske fagbevægelse," siger John Koldegaard, der med base i Nicaragua koordinerer fagbevægelsens bistandsaktiviteter i Syd- og Mellemamerika.
Designerjeans til sulteløn
I udkanten af hovedstaden Managua ligger de såkaldt toldfri zoner. Her kan internationale virksomheder producere uden at betale skatter og afgifter.
Selv om hverken løn eller arbejdsvilkår er noget at prale af, sluses titusindvis af fattige Nicaraguanere ind i zonerne hver dag for at udføre manuelt industriarbejde.
"I forgårs var jeg ude på en tekstilfabrik, hvor man laver de cowboybukser, vi går rundt i. Der sidder 4.500 arbejdere på skiftehold og syer den samme søm i et par designerjeans ti timer i træk, syv dage om ugen til en virkelig ussel løn. Når du træder ind i sådan en fabrikshal og minder dig selv om, at vi skriver 2011, bliver du sgu deprimeret," fortæller John Koldegaard.
De toldfri zoner i Managua er et godt eksempel på, hvorfor udviklingsminister Christian Friis Bach mener, at den danske fagbevægelse skal engageres mere i dansk udviklingsbistand.
Fagforeninger har ingen adgang i de toldfrie produktionszoner. Og selv om de befinder sig i Latinamerikas næstfattigste land, bidrager virksomhederne ikke til anden vækst end deres egen.
"I det øjeblik, hvor kravene til løn eller andre vilkår bliver for stramme, pakker virksomhederne sammen og flytter til et af nabolandene, hvor de kan producere billigere. Det er en faglig kamp til stregen," konstaterer John Koldegaard.
Et langt sejt træk
John Koldegaard erkender, at det til tider er op ad bakke at skabe positiv udvikling gennem fagforeninger på disse breddegradder.
"Det er jo ikke noget, der rykker sig fra dag til dag. Men de vilkår, vi nyder godt af på den danske arbejdsmarked, blev jo heller ikke skabt fra den ene dag til den anden. Det er et langt sejt træk," siger han.
Ulandssekretariatet støtter opbygning og udvikling af faglige organisationer i Afrika, Asien, Mellemøsten/Nordafrika og Latinamerika. Indsatsen koster omtrent 50 millioner kroner årligt, som finansieres via projektstøtte fra den danske stat, EU og andre aktører.
I Latinamerika har støtten blandt andet form af tillidsmandskurser, træning i kollektive overenskomster, demokrati i fagbevægelsen og trepartsforhandlinger.
"I Bolivia har traditionen i mange år været, at man går på gaden og strejker, når man føler sig uretfærdigt behandlet. Men da man ikke har den store erfaring med dialog og forhandling, opnås der sjældent de store resultater ved forhandlingsbordet," forklarer John Koldegaard.
Forkrøblede hummerfiskere
Lige nu kæmper John Koldegaard for at skabe bedre forhold for hummerfiskere langs den caribiske kyst.
Typisk unge mænd, der uden ilt og adgang til kompressionskamre fridykker ned til 30-40 meters dybde efter hummere.
"Det er tragisk, når du ser de her fyre, der allerede i 20'erne er ødelagt af deres arbejde og forkrøblede for livet," fortæller John Koldegaard.
I samarbejde med det lokale fiskeriforbund prøver Ulandssekretariatet nu at gøre fridykning forbudt og indføre krav om brug af hummerfælder i stedet.
"For os andre er det jo en selvfølge, at dit arbejde ikke skal koste dig livet eller førligheden. Den indstilling prøver vi så også at skabe opbakning til her," siger John Koldegaard.