Det er ganske få rige familier, der må vinke helt farvel til det kvartale tilskud fra statskassen til babymos og bleer.
Helt præcist vil 4.500 familier med en eller to forældre - eller hvad der svarer til lidt over befolkningen på Samsø - miste retten til børnechecken. Det viser Skatteministeriets egne tal.
I dag modtager 675.000 familier en børnecheck.
Regeringen bruger en beskåret børnecheck til de rigeste forældre som et af argumenterne for, at gårsdagens skattereform er social retfærdig.
"Det er ren symbolpolitik," siger Jørn Henrik Petersen, der er professor i samfundsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han forklarer, at når regeringen hæver topskattegrænsen og dermed giver de rige en skattelettelse, er den nødt til også at komme med et forslag, der trækker penge ud af de riges lommer.
"Det er derfor regeringen er ude efter de riges børnecheck, selvom de tre partier ved, at den reelt gør en meget beskeden forskel," siger han.
I dag giver staten 4.266 kroner i kvartalet til forældre med børn under tre år, uanset om de er millionærer eller på spanden.
Beløbet på børnechecken falder i takt med, at barnet bliver ældre og bortfalder, når barnet bliver 18 år.
48.500 rige rammes
Regeringen foreslår, at personer med en indtægt på mere end 700.000 kroner får børnechecken beskåret med to procent af den indkomst, der ligger over de 700.000.
Reglen forskelsbehandler ifølge dagens udgave af Kristeligt Dagblad ægtepar og forældre, der lever papirløst.
For ægtepar bliver der skåret i børnechecken, hvis bare den ene forælder årligt tjener over 700.000 kroner, men for personer i papirløse parforhold kan det undgås, hvis bare en af forældrene tjener under 700.000.
Årsagen er skatteteknisk, forklarer skatteminister Thor Möger Petersen (SF) til avisen.
Konsekvensen er, at 4.500 familier med en eller to forældre må finde pengene til for eksempel institutionspladsen på egen bankkonto, fordi de er for rige til at få tilskud fra staten.
44.000 familier vil få et mindre beløb på børnechecken end hidtil.
Til sammenligning bliver 140.000 arbejdsløse ramt af, at regeringen vil mindske opreguleringen af blandt andet dagpengesatsen.
[pagebreak]
Vil ikke være uvenner med vælgerne
Eksperten i samfundsøkonomi mener, at regeringen bør trække grænsen ved 500.000 kroner, hvis den virkelig mener det, den siger.
"Det ville virkelig batte noget," siger professor Jørn Henrik Petersen.
Han forsætter:
"Men det gør regeringen selvfølgelig ikke, fordi konsekvensen ville være, at den ville blive uvenner med for mange vælgere. I stedet sparer regeringen på en lille bitte gruppe af landets rigeste, fordi de 4.500 nok alligevel ikke stemmer rødt."
Mens arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister bidrager med 3,9 milliarder til skattereformen på sigt, bidrager de rige børnefamilier kun med 120 millioner på sigt.
'Rige giver til fattige mødre og fædre'
SFs skatteordfører afviser, at regeringen fører symbolpolitik.
"Det er vigtigt, at vi tager en lille bid fra de rige, som betyder, at vi kan give blandt andet den enlige forsørger et markant løft. Blandt de rigeste fungerer børnechecken som lommepenge og ikke som et nødvendigt tilskud, og det er det, vi gerne vil gøre op med," siger Jonas Dahl.
Hvorfor ikke trække grænsen ved 500.000 kroner, som en ekspert foreslår?
"Vi mener, at 700.000 kroner er en rimelig grænse. Når man tjener så gode penge, har man råd til selv at forsørge sine børn," siger skatteordføreren.
Han mener, at det er retfærdigt, at folk på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension skal ofre mere samlet end de rigeste børnefamilier, hvis regeringens regnestykke skal gå op.
"Der er ingen, der skal have penge op ad lommen. Folk på overførselsindkomst vil have den samme købekraft. De vil med andre ord have råd til at købe det samme rugbrød og den samme spegepølse," siger Jonas Dahl.
De samlede udbetalinger til børnechecken skønnes i 2012 at udgøre 14,6 milliarder kroner.
Det er ren symbolpolitik. Regeringen er ude efter de riges børnecheck, selvom de tre partier ved, at den reelt gør en meget beskeden forskel
Jørn Henrik Petersen
professor i samfundsøkonomi ved Syddansk Universitet