I regeringens nye skattereform afgør civilstanden og ikke kun pengepungen, om en velhavende familie får beskåret børnechecken eller ej.
For når skattemyndighederne skal vurdere, om et velhavende par skal have færre børnepenge, skelner de mellem ægtepar og folk i parforhold, skriver Kristeligt Dagblad.
I regeringens oplæg vil personer med en indtægt på mere end 700.000 kroner få børnechecken beskåret med to procent af den indkomst, der ligger over de 700.000.
For ægtepar bliver der skåret i børnechecken, hvis bare den ene forælder årligt tjener over 700.000 kroner, men for personer i parforhold kan det undgås, hvis bare en af forældrene tjener under 700.000.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) begrunder uligheden med et stift skattesystem.
- Det burde være husstandsindkomsten, som afgør, om børnechecken skal beskæres, og derfor bør det være husstandsindkomsten, som skal indberettes. Men det kan skattesystemet desværre ikke. Derfor er det kun ægtefæller, der bliver berørt, siger han.
Det er Venstres familieordfører, Louise Schack Elholm, dybt uforstående over for.
- Regeringen diskriminerer ved at gøre forskel på den måde, og samtidig lægger det op til, at systemet skal kunne omgås og udnyttes, siger hun.
Også økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet undrer sig og pointerer, at uligheden mellem gifte og ugifte også gør sig gældende på andre områder.
- Som kontanthjælpsmodtager bliver du også trukket i ydelse, hvis du har en ægtefælle med indtjening, men ikke hvis du har en samboende partner.
- Det forekommer noget mystisk og er uhensigtsmæssigt, for det afspejler ikke familiens samlede ressourcer, siger han til Kristeligt Dagblad.
Den nuværende ordning er lige for alle uanset indtjening og koster alene i år statskassen 14,7 milliarder kroner.